Få avisen i weekenden og fuld digital adgang for 199 kr./md. i op til 6 måneder.

Ung kvinde er bin Ladens banemand i omstridt film - og i virkeligheden

Foræring. Den unge kvinde,  der er hovedpersonen i filmen 'Zero Dark Thirty', er modelleret over ung  efterretningsagent fra CIA. I filmen  spilles hun af Jessica Chastain.
Foræring. Den unge kvinde, der er hovedpersonen i filmen 'Zero Dark Thirty', er modelleret over ung efterretningsagent fra CIA. I filmen spilles hun af Jessica Chastain.
Lyt til artiklen

Hun blev ansat i CIA som nyuddannet, lige før to kaprede fly væltede tvillingetårnene i New York. Da Barack Obama blev præsident, var hun udstationeret i Islamabad i Pakistan, hvor hendes job var at rekruttere spioner og finde mål for amerikanske droneangreb.

LÆS OGSÅ Omstridt bin Laden-film fortæller sandheden, USA ikke vil høre

Hun var en af mange agenter, der blev involveret, da Obama gav CIA ordre til at opprioritere jagten på Osama bin Laden. En foræring Hovedpersonen i filmen ’Zero Dark Thirty’ er Maya, en ung, kvindelig efterretningsagent, der i årevis har været overbevist om, at de personlige kurerer er nøglen til at finde frem til bin Laden. LÆS OGSÅGenial bin Laden-film beskyldes for at hylde tortur Maya spilles af Jessica Chastain, men er bygget på en virkelig person, som filmfolkene har haft adgang til at tale med. At det var en ung kvinde, der havde samlet brikkerne i den store terrorjagt, var en foræring, fortæller instruktør Kathryn Bigelow til tv-stationen CBS: »Jeg blev både glad og overrasket, da det gik op for mig. Og bagefter blev jeg overrasket over, at jeg var blevet overrasket«. Blev forbigået forfremmelse

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
USA har efterladt forurening i Grønland, der er mere omfattende, end det tidligere har været fremme. Det viser en kortlægning, som Politiken har foretaget af USA’s mindst 36 tidligere baser og militære installationer på verdens største ø. Flere hundredetusinde liter dieselolie, mange tusind tons farligt eller forurenet affald, millioner af liter lavradioaktivt spildevand, miljøgifte og tungmetaller er efterladt i den grønlandske natur. Forureningen skader muslinger og andre havdyr. Nu vil USA tilbage til flere af baserne.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her