Når børn og voksne er gået i seng, lever legetøjet sit eget liv. Det ved enhver, der kender H.C. Andersens eventyr om 'Den standhaftige tinsoldat' eller 'Hyrdinden og Skorstensfejeren'. Eller E.T.A. Hoffmanns 'Nøddeknækkeren'. Eller såmænd ethvert nutidsbarn, der bare har set 'Toy Story'.
Men hvordan havde Hyrdinden og Skorstensfejeren set ud, hvis nu det eventyr var udgivet i 2013 i stedet for 1845? Havde de så ikke snarere været figurer i et videospil – nutidens børnelegetøj?
Noget i den retning må instruktøren Rich Moore og manusforfatteren Phil Johnston have tænkt, da de hittede på den historie, der bragte dem begge til Disneystudierne, og som i dag har dansk premiere som 'Vilde Rolf'.
Vil ikke være skurk længere
Her er helten Rolf – eller Wreck-it Ralph – til daglig en bomstærk skurk, der trolig smadrer alting, for at den dengsede Fix-it Felix kan reparere det igen og høste alt bifaldet.
Det foregår i et gammeldags 8-bit-spil af samme type som 'Mario' eller det populære danske 'Hugo'-spil i tv, hvor figurerne består af kæmpe-pixels, der kun kan bevæge sig vertikalt eller horisontalt på skærmen.
Men Rolf gider ikke være skurk mere, han vil have del i populariteten, han vil vinde en medalje – om nødvendigt i et helt andet spil.
Arkadespillene får deres egen flotte 'Toy Story'Heltinden er heller ikke helt heldig. 'Kikseren' Vanilla er en rigtig lille fejlprogrammering, hun pixellerer, hver gang hun bliver usikker – som en art 'visuel stammen'.
Men den kække rod med de japanske mangaøjne nærer en ukuelig trang til at vinde racerløbet i sit eget sliklandskabsspil, Sugar Rush, selv om alle andre og især den lunefulde King Candy vil forhindre hende i det – angiveligt af frygt for at spillet skal blive skrottet.
Disneyguldalderens dna
»Jeg tænker selv på filmen som et eventyr«, siger Rich Moore, der spillefilmdebuterer med 'Vilde Rolf' og allerede er både Oscar- og Annienomineret for filmen.
Han har for længst høstet Emmyer og andre priser for sin indsats som instruktør på nok så vilde tv-serier som 'Simpsons' og 'Futurama':
»'Vilde Rolf' er jo en moralsk fortælling om faren ved ikke længere at holde af sig selv eller prøve på at være noget, man ikke er. Og om at tro, at en udvendig ting som en medalje kan være en løsning på sådan et indre problem«.
Både Rolfs og Vanillas værste modstander viser sig at være King Candy, herskeren over spiluniverset Sugar Rush.
Denne lunefulde undermåler af en slikkonge regerer med samme maniske vilkårlighed som Hjerter Dronning i Disneyfilmen om 'Alice i Eventyrland', og han »har noget af Disneyguldalderens dna i sig, både fra Hattemageren og fra den gale dronning«, indrømmer Moore, men det vigtige er, at det smilende, næsten lalleglade væsen, vi først »tror, at vi kender, viser sig at dække over en farligere side af personligheden«, det fortrængte.
King Candys hensynsløse egoisme hører vel egentlig bedre hjemme i Simpsonfamiliens Springfield. Er han en afhopper derfra?
»Ha ha! Næ, jeg vil hellere se ham som den type modstander eller skurk, jeg helst selv vil opleve i en film. Han gør alting på en sjov måde, så man længe tror, at han er velmenende om end forrykt, men han viser sig jo at være en diabolsk figur. Selv om tv-seriernes satire har været af en anden støbning end denne humor – og selv om jeg i en 'Simpsons'-episode faktisk satiriserede over 'Steamboat Willie', den første tonetegnefilm med Mickey Mouse – har Disney ikke pålagt mig nogen form for begrænsninger, da jeg nu begyndte her«.
Pixar eller Disney?
»Fra John Lasseter og Andrew Stanton havde jeg i mange år en stående invitation til at komme til Pixar«, siger Moore og har ikke nogen anden forklaring på, at det så i stedet blev Disney, end at de studier ligger i Burbank nord for Los Angeles og ikke i Emeryville oppe ved San Francisco-bugten.
»Det havde aldrig passet i mit liv at flytte op til Pixar, men da John Lasseter i 2006 blev chef for både Disney og Pixar, stod jeg samtidig ved en korsvej i min karriere, og så slog jeg til og begyndte hos Disney. John sagde, at jeg ikke skulle lægge bånd på mig selv, men jeg vidste jo, at vi ikke skulle lave noget i retning af 'Futurama'. Så jeg har mere sigtet efter Pixarmålestokken: Hvor meget action kunne 'The Incredibles' holde til, hvor meget alvor kunne rummes i en komedie som 'Find Nemo' osv.«.
Moores forklaring stemmer med det generelle indtryk, at grænserne mellem Disneys og Pixars linjer under Lasseter er blevet meget flydende: Den seneste Pixarfilm, 'Modig', lignede grangivelig en prinsessefilm fra Disney, hvorimod Disneys 'Vilde Rolf' både i udgangspunkt, tempo og animationsteknik faktisk mere ligner en Pixarfilm med samme 'skæve' basis som historierne om en affaldsrobots kærlighedsliv ('Wall-E') eller en ballonskipperpensionist på jungleeventyr ('Up').
Suveræn Toy Story takler store følelserI alt rummer filmen fire fuldtudviklede spiluniverser: 'Fix-it Felix jr.', 'Hero's Duty' (et førstepersons nedskydningsspil, hvor Rolf prøver at vinde medaljen i kamp med rumuhyrer) og 'Sugar Rush', der er et racerløb lokaliseret til et sliklandskab af bolsjer, chokolade og konfekt af enhver slags.
Og så selve den spilarkade, hvor spillene er opstillet, og hvor deres figurer kan færdes mellem hinanden efter lukketid, via strømkablerne, der som metrolinjer alle mødes i et Central Station-lignende samlestik, komplet med banegårdspub m.m.
Bestyreren af arkaden er i øvrigt en venlig karikatur af Disneyveteranen John Musker, instruktøren af 'Den lille havfrue', 'Aladdin' m.fl.
Skurkenes AA-møde
Et af filmens gode påfund er et Bad-Anonymous-møde, hvor en samling skurke samles i en slags AA-kreds og stiver hinanden af til varetagelse af deres utaknemlige tjans.
Nogle af dem stammer fra kendte spil og krævede en særlig indsats, forklarer filmens producer, Clark Spencer: Spilfirmaer, der har figurer med i filmen, krævede hver fem kontrolprocedurer undervejs for at sikre den aftalte brug af skikkelser fra f.eks. Pac-Man, Street Fighter, Altered Beasts m.fl.
Så har designet af de fire nye spiluniverser været en sjovere opgave, indrømmer Spencer, men også omfattende, for den strækker sig fra de gammeldags 8-bits-spil til topmoderne computergenereret spilanimation.
Kvadrat, trekant, cirkel
Det gamle 'Fix-it Felix jr.'-spil havde som grundenhed en kvadratisk 'kæmpe'pixel, men i det anderledes højtopløste spil 'Hero's Duty', hvor Rolf vil hente sin medalje, er alt skarpt og metallisk – både de kæmpeinsekter, der udklækkes i lyntempo, og rumstationssceneriet, der er formgivet med de spidse, himmelstræbende trekantkonstruktioner som grundmønster.
Astronautpatruljens anfører er den nok så organisk veldrejede blondine Sergeant Calhoun, designet efter originalstemmens indehaver, Jane Lynch.
Fra kampen i det ydre rum kommer Rolf til spillet 'Sugar Rush' – med et lille rumskib lander han i en sø af glasur!
Dér er cirklen – iskuglen, cremekiksen eller M&M-tabletten – grundmønsteret for et landskab af pebermyntestangsskove, chokoladesøer, Nesquik-sandsumpe og glødende karamelvulkaner.
»Vi sendte hele holdet af designere til Barcelona for at studere Gaudís organisk bløde arkitektur, så til verdens største slikmesse i Köln og endelig til bilfabrikkerne i Detroit for at regne ud, hvordan man kunne bygge en racerbil af kagedej og lakridskonfekt«, forklarer Clark Spencer med et grin.
Fra Dumbo til Spider-Man
Det kostede en særlig indsats at skabe gummy light, en overflade, der bryder lyset og gør slikket skinnende og glitrende på samme måde, som når kogebogsfotografer giver hovedretten en gang gennemsigtig lak før fotograferingen.
Særlig fordel har holdet haft af teknikker som Cintiq, der gør det muligt ved håndtegning at 'mase' og 'strække' figurerne og give dem mere organisk motorik, og Camera Capture, hvormed animatorer og instruktør kan planlægge scener og undersøge en hel stribe virtuelle kamerabevægelser.
Den slags teknik åbner muligheder for tegnefilm, der ligger temmelig langt fra den 75-års jubilerende 'Snehvide og de syv dværge' eller opfølgere som 'Dumbo' og 'Bambi'.
LÆS OGSÅ Bumle stjæler billedet i Biler 2
En skikkelse som denne films Sergeant Calhoun leder umiddelbart snarere tanken i retning af de super- og adventuretegneserier, Disneykoncernen fik adgang til med købet af Marvelkoncernen i 2009. Er det mere af den slags, vi nu skal vente os af Disney?
»Jeg ved, at der i studierne er film på vej, som både respekterer Disneyarven af eventyr og samtidig skyder sig frem i retning af Pixars måder at bryde ny jord på«, siger Rich Moore.
»Men måske skal vi indstille os på mere nutidige historier. En af mine venner bemærkede, at mange børn nu om dage ikke længere rigtig kender de gamle eventyr, de kender bedre Spider-Man for eksempel. I stedet for eventyr er tegneserier og videospil blevet de rammer, hvor moralske fortællinger om magt og fortabelse udspiller sig, og som børnene kan identificere sig med ...«.
Politiken var inviteret til Frankrig af Disney.
fortsæt med at læse
