Vi sidder der ikke lige så lang tid, som ’Kongens valg’ varer, men det er ikke meget galt. Jesper Christensen og jeg har fået et hjørne af et privat rum på første etage af Grandteatret i København, lige klos op ad en af salene, så tæt på, at vi sidder mæsket ind i tummel og musik fra lydsporet af den film, de spiller netop nu.
Ind imellem stopper han op i en talestrøm, ind imellem lægger jeg hovedet på skrå og lytter. Det viser sig at være endnu en visning af ’Kongens valg’, Jesper Christensens nye film, men det tager os over en halv time at gætte musikken, løsrevet som den er fra sine billeder, snelandskaber og skuespillerpræstationer.
’Kongens valg’ hedder på norsk ’Kongens nei’, fordi den historie, filmen fortæller, er intimt kendt af nordmændene, der ved nøjagtig, hvad kong Haakon VII svarede, da nazisterne overgav ham deres ultimatum: Overlad dit land til os, og du bliver statsoverhoved ved siden af en norsk marionetregering ledet af nazisympatisøren Quisling.
»Det bliver et nej herfra« eller noget lignende sagde Haakon til tyskerne, da det endelig lykkedes dem at få ham i audiens for at give ham an offer he couldn’t refuse. But did. Nordmændene svarede igen på den tyske invasion med at sænke et tysk krigsskib få timer efter, at Haakons storebror nede i København, Christian X, havde ædt sit ultimatum, overgivet sig og ladet sit land besætte.
