Efter Michael Bays fem usædvanlig støjende ’real’-film i årene 2007-17 om transformers – selvstyrende krigsmaskiner fra det ydre rum i form af enorme robotter eller foldet sammen til jordiske køretøjer, fra sportsvogne til lastvognstog – er det en lise i sig selv, at denne sjette film ligefrem har sine stille stunder imellem de trommehindesprængende optrin af elektriske udladninger, kampgny af hærdet stål mod stål og de rungende Duns!, når både skrotgiganterne selv og hele byers infrastruktur tumler mod jorden.
Vejen til glimtvis ørenlyd går selvfølgelig via kvindekønnet. For før den æggehvidegule lille kamprobot i 2007 klappede sig sammen til en Chevrolet Camaro i teenageren Shia LaBeoufs garage, havde den – ifølge denne prequel – en 1987-entre på Jorden som lige så kyllingegul VW-boble hos den trodsige, men mekaniknørdede teenagepige Charlie Watson, spillet af Hailee Steinfeld.
