Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Robyn Beck/Ritzau Scanpix
Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix

Skuespiller Lea Seydoux har skrevet under på en protest mod institutionen bag den franske pris César.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Omstridt Polanski-film fik 12 nomineringer: Åbent brev fra 400 filmkendisser får bestyrelsen bag det franske svar på Oscar til at gå af

Bestyrelsen for den franske César-pris går nu af efter massiv kritik af nomineringen af instruktøren Roman Polanskis omstridte film ’J’accuse’.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når Frankrigs svar på Oscar-statuetten, César-prisen, bliver uddelt 28. februar, siges der samtidig farvel til samtlige 21 medlemmer af den siddende bestyrelse bag prisen.

De træder tilbage efter kritik af i alt 12 nomineringer til den seneste film af instruktøren Roman Polanski, et omdiskuteret værk med den symboltunge titel ’J’accuse’ (den engelske titel lyder ’An Officer and a Spy’).

Selv om det ikke er bestyrelsen, der står bag de 12 nomineringer, men derimod akademiets 4.313 medlemmer, bliver hyldesten til Polanski set som et udtryk for, at institutionen trænger til en opdatering, hvad angår såvel ligestilling som diversitet og gennemsigtighed, skriver Variety.

Neofeministisk mccarthyisme

Presset på César-prisen kulminerede med et åbent brev bragt i den franske avis Le Monde, hvor 400 franske filmfolk skrev under på et krav om reformer og modernisering af institutionen. Blandt underskriverne var stjerner som skuespillerne Omar Sy og Lea Seydoux, producer Said Ben Said samt instruktørerne Michel Hazanavicius og Eric Toledano, skriver Variety.

’An Officer and a Spy’ handler om Alfred Dreyfus, en fransk officer med jødisk baggrund, der var centrum for det, der senere blev Dreyfus-affæren. Officeren blev på falsk grundlag dømt for spionage til fordel for Tyskland. Filmens franske titel, ’J’accuse’, henviser til et åbent brev af den franske intellektuelle Émile Zola, der i 1898 angreb Dreyfus’ banemænd og beskyldte dem for antisemitisme og mangel på beviser.

Polanski har flere gange direkte, eksempelvis i et interview med The New York Times, kædet Dreyfus-affæren sammen med den række af anklager mod ham om seksuelle overgreb, ofte begået mod helt unge kvinder. I filmens pressemateriale blev han af den franske interviewer Pascal Bruckner portrætteret som et offer for »vore dages neofeministiske mccarthyisme«.

Seks kvinder anklager

Omtrent samtidig med at filmen skulle have premiere, stod en fransk skuespiller frem med nye voldtægtsanklager mod Polanski, skrev den franske avis Le Parisien. Voldtægten skulle ifølge skuespiller Valentine Monnier være foregået i instruktørens skihytte i Schweiz i 1975. Hun var på daværende tidspunkt 18 år gammel. Polanski afviste via sin advokat »på det skarpeste« anklagen, skrev The New York Times.

Valentine Monnier er dermed den sjette kvinde, der sætter Roman Polanski i forbindelse med voldtægt, seksuelle overgreb eller sex med mindreårige. I 2017 anklagede den tyske skuespiller Renate Langer Roman Polanski for at have voldtaget hende i 1972, da hun var 15 år gammel – også i hans schweiziske skihytte.

I 2010 anklagede den britiske skuespiller Charlotte Lewis ham for at have misbrugt hende seksuelt tilbage i 1983, da hun var 16 år gammel. En kvinde, der offentligt kun kendes som ’Robin’, har sagt, at han gjorde hende til et »seksuelt offer« i 1973, da hun var 16 år. I 2017 anklagede kunstneren Marianne Barnard instruktøren for at have forgrebet sig på hende, da hun var 10 år gammel.

Lever i eksil

Desuden ligger der stadig en uafsluttet sag i det amerikanske retssystem om ’sex med en mindreårig’, den dengang 13-årige Samantha Geimer. Polanski har kendt sig skyldig i anklagerne, men har aldrig modtaget dom i sagen, idet han flygtede til Frankrig, hvor han fortsat bor.

Set i lyset af rækken af anklager blev beslutningen om de 12 César-nomineringer tilsyneladende for meget for dele af den franske filmbranche. Officielt har bestyrelsen forklaret, at de har valgt at træde tilbage for at »for at finde ro og for at sikre, at denne filmens fest forbliver netop det, en fest«, skriver BBC.

Efter prisfesten i slutningen af denne måned vil der hurtigst muligt blive nedsat en ny bestyrelse, som vil se på, hvordan man kan implementere reformer og modernisere institutionen.

Læs mere:

Annonce

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel

Essay:   Vinden er film­kunstens poetiske urkraft

Essay:  Det foruroligende hotel

Når mænd går på toilettet i film, er der en mening med det:   Mænd afslører deres sande jeg, når de vises med bukserne om anklerne

Bondeknold og filmstjerne:  Kartoflen er forbløffende udtryksfuld i film

Essay:  Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder

På film er et hul ikke bare et hul:  Laura Palmers mor fjerner sit ansigt og viser et uudgrundeligt hul

Farvel til voldtægt som narrativ narko:   Fortællingerne om overgreb har ændret sig i tv-serier efter MeToo

»Jeg lever mit liv en kvart mil ad gangen«:   Denne vanvittige acceleration er det ultimative udtryk på film for vores forsøg på at opnå frihed

Maria Månson:   Jeg har set forskruede scener med slemme børn på film, der har fået mig til at kigge mine egne poder dybt i øjnene

Peter Ole Pedersen om øjne på film:  De stirrer på os, hypnotiserer os og afslører vores inderste hemmeligheder

Frit fald: Kubrick, Trier, Tarkovsky – alle de store kunstnere kæmper med tyngdekraften

Køer på film:   Da Arne skyder koen i ’Blinkende lygter’, ved vi ikke, om vi skal grine eller græde

Essay:   Corona-epidemien har fået virkeligheden til at ligne en katastrofefilm

Karantæne i film: Fra Jack Nicholson ved vi alle, hvad isolation kan gøre ved et menneske

Lars von Trier ønskede sig en banalisering af maleriet, men fik noget langt mere interessant

Framegrab fra filmen

Søvn på film:   Vanviddet ligger lige under overfladen hos os alle