0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Er film om Krudttønden respektløs over for de efterladte? »Desværre. Det her tilhører ikke kun jer«

Torsdag har spillefilmen om terrorangrebet i København i 2015 premiere. Men hvor længe bør man vente med at lave film om virkelige tragedier? Og hvordan påvirker fiktion vores erindring om historiske begivenheder?​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
SF Studios
Foto: SF Studios

I 'Krudttønden' vil de pårørende til Finn Nørgaard, der spilles af Lars Brygmann, kunne se, hvordan han bliver dræbt, men selv om det vil være smerteligt, tilhører hans død ikke kun dem, siger lektor emeritus Peter Schepelern.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når Ole Christian Madsens spillefilm ’Krudttønden’ på torsdag har biografpremiere, vil danskerne kunne se, hvordan filmmanden Finn Nørgaard og synagogevagten Dan Uzan – i skikkelse af skuespillere – blev skudt og dræbt på gaden. Ligesom de vil se og høre, hvordan en fiktiv betjent ved navn Rico fra aktionstyrken døjer med sin slidte fysik og forholdet til sin ekskone og næste morgen står over gerningsmanden, da denne ligger på fortovet og forbløder.

»Undervejs fik jeg sådan en skamfølelse, en irrationel følelse af, at jeg snyltede ved at forbruge andre menneskers tragedie«, sagde instruktøren selv i et interview i Politiken lørdag, men tilføjede, at han synes, det er vigtigt for vores forståelse af tragedien, at vi får mulighed for at opleve den i øjenhøjde.

Men hvilken ret har vi andre til i biografens bløde mørke at dvæle ved sekunder, hvor deres liv sluttede, og en livslang sorg hos deres nærmeste tog sin begyndelse? Og hvor længe skal man i givet fald vente?

»Det kan i en vis forstand kun en blanding af billetsalget og anmeldernes modtagelse af filmen fortælle os«, siger lektor emeritus i filmvidenskab Peter Schepelern.

»Der er selvfølgelig også en fornemmelse af respekt og ærbødighed over for noget forfærdeligt, som gør, at vi ikke synes, at vi straks kan lave en fiktionfilm om det. Jeg forstår godt, hvis nogle pårørende synes, at det går for hurtigt, men jeg mener også, at det er en naturlov, at de vil være utilfredse og føle, at deres store tab bliver gjort til noget, som vi andre får underholdning ud af, selv om det også giver os indblik i noget«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Thomas Thorhauge

Jørgen Leth + Simon Staho:  Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Laura Poitras + James Marsh i ilmsamtale:  Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Phie Ambo + Michael Madsen i filmsamtale:  Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«