Rocken er oppe at ringe igen. Efter nogle år, hvor rocken rallede, lallede og skjulte sig på dødslejet, er den overalt igen, båret frem af nye armeer, bevæbnet med guitar, bas og tromme. Repræsentanterne for den nye rockbølge ser vi ikke meget til i den amerikanske komedie, 'School Of Rock', der ud over at nævne White Stripes i en henkastet replik holder sig helt til den klassiske, hårde rock, også kendt som 'hårrock'. Forståeligt nok, for netop den musik er jo forlægget for den aktuelle retrobølge. Og så var det jo i tiden med rockstjerner med stramme læderbukser, gigantiske bæltespænder, blottede maver, tatoveringer og langt ridder-garn, at rockens klicheer var mest morsomme. Hvad film som 'Spinal Tap' og 'Almost Famous' for længst har profiteret af. Og selv om den falske lærervikar Dewey Finn (Jack Black) giver sine elever på den fine og stokkonservative privatskole Horace Green Elementary en lynlektion i rockens historie, er det langtfra det ærinde, 'School Of Rock' er ude i. Vi er i traditionen for humoristiske og stærkt overdrevne amerikanske skolefilm med et ordentlig skvæt John Belushi i skikkelse af den kraftige tornado Jack Black. Filmen er skrevet specielt til ham af manuskriptforfatteren Mike White, der såmænd også spiller bofællen Ned, hvis identitet som lærervikar Dewey Finn stjæler i filmen. Som manuskriptforfatter har Mike White og instruktøren Richard Linklater, der tidligere i filmen 'Dazed And Confused' har levendegjort halvfjerdserrocken uden nostalgi, fint blik for Jack Blacks særlige talent som outsider og taber med en gigantisk livsduelighed, vilje og energi. Mange husker sikkert Jack Black for hans forrygende Marvin Gaye-optræden i 'High Fidelity'. Her er han, der også i virkeligheden spiller rock i bandet Tenacious D, en falleret rockguitarist, som bliver smidt ud af sit band på grund af sine overdrevne attituder og manerer på scenen. Imod alle odds lykkes det antihelten at narre sig ind på den fine privatskole, og så starter det store og naturligvis vellykkede fupnummer, der er filmens omdrejningspunkt, og som forløses sikkert med masser af heftig rock som ledsagelse, forstås. Uden Jack Black og Joan Cusack, der har plantet et smukt bed af nøje afstemte neuroser over sin rolle som skolens kontrollerede rektor, ville 'School Of Rock' være endnu en klæg og dybt forudsigelig komedie for større børn. Men den komiske kampvogn giver filmen galskab og energi nok til, at den trods alt ender med at blive et ganske underholdende forsvar for rock'n'roll og trangen til grænseprøvning og frihed.