Som Christopher Nolans filmfotograf har Wally Pfister haft lejlighed til at kigge mesteren over skuldrene og studere ham nøje. Det prøver Pfister at udnytte i sin instruktørdebut ’Transcendence’, der på mange måder er inspireret af ambitionsniveauet i ’Inception’.

En historie om ny teknologi fortalt med ny filmteknologi, så en ny verden åbner sig.

At Pfister kan alle de rigtige kneb, hjælper ham ikke. ’Inception’ er tryllekunst på et højt niveau. Man skal overtales til at sluge mange vidtløftige præmisser, og det gør man kun, hvis illusionskunsten er overbevisende. Her kommer Pfister og hans manuskriptforfatter Jack Paglen hurtigt på glatis.

Skal man lave en film, der begavet og spændende fortæller om trusler og potentiale i udviklingen af kunstig intelligens, skal man ikke bare holde tungen lige i munden, men også gerne selv udvise knivskarp intelligens.

I ’Transcendence’ står det desværre ret hurtigt klart, at det er effekterne og ikke intelligensen, der skal trække læsset. Ej heller i sci-fi om computerteknologi kommer man langt ved at se knaldgodt ud, hvis man er dum som en dør.

Supercomputer med bevidsthed

Johnny Depp spiller den banebrydende videnskabsmand Will Caster, der er så langt foran i kapløbet om at skabe kunstig intelligens, at han er fast inventar på forsiden af tidsskriftet Wired. Målet er at gøre gode ting og sager for menneskeheden, men en græsrodsterrorgruppe ser anderledes på sagen.

De frygter, at det vidt fremskredne projekt vil resultere i en supercomputer med bevidsthed og overlegen intelligens. At skabelsen af denne computerselvbevidsthed vil udgøre en teknologisk singularitet, som vil tage magten fra menneskene.

Terroristerne myrder en hoben forskere og sårer den sympatiske Will dødeligt, men da Will bliver ’uploadet’ i sin supercomputer og straks går i gang med at underlægge sig verden via internettet, må filmen forvandle terroristerne til visionære frihedskæmpere, og herfra fortaber det hele sig i sludder og vrøvl og uafklarede sympatier.

Skal filmen holde med menneskene, der ødelægger planeten, eller med computeren, der måske kan redde planeten ved at sætte menneskeheden skakmat? Ifølge filmen nærmer vi os »et uundgåeligt opgør mellem mennesker og teknologi«, men i så fald aner ’Transcendence’ ikke, hvilket ben den skal stå på i konflikten.

Pfister har heldigvis en løsning. Hvis ikke man ved, hvem man skal holde med, kan man altid holde med Morgan Freeman!

Depp i problemer

Johnny Depp har store problemer med at forny sig. Hans smalle register udfolder sig stadig smukt i Tim Burtons regi og muntert som caribisk pirat, men ellers kniber det gevaldigt.

Hipster-videnskabsmanden Will, der forvandles til lidende softwarecyborg, som kommunikerer fra det virtuelle hinsides via Skype, haler ikke Depp ud fra blindgyden.

Det er spændende at lave en film om de mulige konsekvenser af en teknologisk udvikling, der går så hurtigt, at de etiske overvejelser konstant halser langt efter. Hvad sker der med os, hvis vi skaber kunstig intelligens, der er klogere end os selv? Et spørgsmål, som kræver intelligente svar.

Dem leverer Wally Pfister ikke i en spændingsfilm om kunstig intelligens, hvor ganske almindelig intelligens ville have været velkommen.

fortsæt med at læse

Dreamworks byder på svimlende animation og god fortællekunst