Modsat nutidens endevending af hver sten i Anden Verdenskrig var sandheden om nazisternes udryddelseslejre nærmest tabu i rædslernes eget hjemland umiddelbart efter krigen.
Topnazisterne blev dømt i Nürnberg 1945-49, men bødler som Eichmann og dr. Mengele flygtede. Og ’menige’ SS’ere osv. byggede med på det vesttyske Wirtschaftswunder.
Tysklands fortidsopgør
Tysklands eget fortidsopgør blev udskudt, indtil en håndfuld statsanklageres femårige søgen omsider førte til, at 22 medvirkende i kz-rædslerne blev dømt efter tysk lov i Frankfurt i 1965.
6 hjerter til grusom kz-film: Man tror ikke, hvad man ser, men man ser detBåde fortielsen og kampen imod den er selvfølgelig vigtigt historisk stof til nutidig selvprøvelse. Sympatisk, men desværre også noget traditionelt og omstændeligt fortalt omkring den unge anklagers (spillet af Alexander Fehling) tilfældige kærlighedshistorie, så en dokumentar nok kunne have gjort samme fyldest og måske endda havde virket bedre.
Sobert afstår filmen fra kz-rædselsbilleder – fokus er på kampen for at kunne omtale dem.
fortsæt med at læse
