Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PR-foto
Foto: PR-foto

Ikke en homokliché lades ubrugt i det omfattende galleri af biroller i filmen 'En kort en lang'.

Outgames
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

homoseksuelle temafilm Dansk films homoer springer ud klokken 16

Se homoscener fra dansk filmhistorie på Hovedbiblioteket i København i dag klokken 16. Der er fri entré.

Outgames
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ib Mossin kigger med sammenknebne øjne på antikvitetshandleren, den elegante ældre mand, der har samlet ham op på Rådhuspladsen og taget ham hjem i sin lejlighed og tilbudt ham tyrkiske cigaretter.

Og nu peger: »Vi skal derind. Du kan godt gå i forvejen«, men i stedet sætter han sig.

»Jeg mistede min mor, da jeg var i din alder. Hun var den eneste, der forstod ...«. Og den ældre mister modet helt: »Jeg hader mig selv. Her, tag dine penge. Og gå så din vej!«.

Slået til pindebrænde
Øjeblikket efter bliver han slået til pindebrænde af Preben Kaas’ voldsmand af en trækkerdreng, mens Ib Mossin forgæves prøver at skærme ham.

Filmen ’Bundfald’ fra 1957 er for seksuelle mindretal i Danmark nærmest lige så berygtet, som den nazistiske ’Jud Süss’ er det for jøderne.

Men faktisk er dens beskrivelse af den gamle bøsse både empatisk og nænsomt.

Hvis ’Bundfald’ har en helt, er det politiet som institution, og hvis den har en skurk, er det de heteroseksuelle trækkerdrenge, der lokker arme, ensomme, sofistikerede homoer i baghold.

Tre minutter langt drengekys
Søren Bygbjerg, cand.mag. i medievidenskab fra Københavns Universitet, har forsket i de roller, som dansk film har tildelt mandlige homoseksuelle i årene siden 1948, samme år som landets bøsser og lesbiske organiserede sig.

Og selv om ’Bundfald’ repræsenterer udgangspunktspunktet rent historisk, er det ikke »nødvendigvis en fremadskridende udvikling herfra«, som Bygbjerg diplomatisk anfører.

»Slutscenen fra ’Du er ikke alene’ fra 1978 ville aldrig, aldrig kunne laves i dag«, siger han og henviser til de idylliske skovbilleder, hvor to unge drenge, en på 16 og en på 11-12, står og kysser intenst i samfulde tre minutter, mens Sebastians titelsang spiller sig ud.

Afvist af Metroselskabet 30 år senere er en kortfilm, hvor to absolut mandbare mænd kysser kysk i et brusebad, stærkt kontroversiel og kan, i hvert fald en tid, afvises af Metroselskabet. Søren Bygbjergs speciale, ’Dansk film ud af skabet’, er det første af sin art. Filmproduktionen herhjemme har aldrig dyrket homoen som en karakter, og selv om Danmark tidligt indtog en foregangsposition i seksuel og homoseksuel frigørelse, smittede den større synlighed i samfundet mere af på teatret eller i tv- og dokumentarfilm end i biografen. Ud af skabet 43 relevante film fandt Bygbjerg med sin lup.

Fra ’Bundfald’, der blev fritaget for Forlystelsesafgiften, fordi den angiveligt tog et socialt emne op som mandlig prostitution, videre over ’tøsedrengerollerne’, hvis homoseksualitet var mere implicit såsom diverse haute-couturister som Angelo Bruuns vimse Monsieur Marcel i ’Kispus’ (1956), der kigger på en splitternøgen – og ung! – Helle Virkner uden at fortrække en mine.

Der var med andre ord næppe nogen tvivl om, hvad klokken var slået for Angelo. Og flamboyante figurer som Bent Mejding i ’Mor bag rattet’ (1965), der, som Søren Bygbjerg siger, »med charmeklud, lyserød bluse og to skødehunde ved navn Tristan og Isolde« ikke gør nogen hemmelighed ud af sig.

Bøssens fire årstider
Det var de ufortrødent politiske 1970’ere og 1980’ere, der for alvor tog homoproblematikken til sig, også gerne uden at problematisere den unødigt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu var det de ubeslutsomme biseksuelle (Ole Lemmeke i ’Himmel og helvede’ m.fl.), der blev dæmoniseret, mens Lasse Nielsen i ’Du er ikke alene’ beskrev det seksuelle forhold mellem to drenge på en efterskole som det mest naturlige i verden.

Et særlig kærligt forhold har Søren Bygbjerg til Edward Fleming, den åbent homoseksuelle multikunstner, der decideret tog det på sig at beskrive bøssens fire årstider i film som ’Lille spejl’, ’De uanstændige’ og ’Den kroniske uskyld’ (1978-85).

Homoen og klicheen
Mens det var homoseksuelle kunstnere som Edward Fleming, Stefan Henszelman (’Venner for altid’), Carsten Sønder (’Smukke dreng’) og Lasse Nielsen, der holdt regnbueflaget højt, allerede inden det var opfundet, er det to heteroseksuelle kvinder, Hella Joof og Charlotte Sachs Bostrup, der har stået for to af de mest markante filmiske udsagn om homoseksuelle mænd i den nyere filmhistorie.

Sachs Bostrups ’Familien Gregersen’ (2004) var bygget over Christian Kampmanns roman-tetralogi med den centrale figur Bo, en af dansk litteraturs ikoniske bøsseskikkelser.

Bøsse- og lebbeklicheer
Joofs ’En kort en lang’ (2000) er en homo- eller en heterofilm, ud fra hvor man selv står.

Mads Mikkelsen står for at skulle giftes med Troels Lyby, da han fristes af Charlotte Munck, som han får et barn med.

»Og det var i sig selv progressivt, at de alle sammen så finder sammen i en rigtig moderne regnbue-familie«, siger Bygbjerg, som dog gerne medgiver, at selv om hovedkaraktererne er ret nuanceret beskrevet, er birollerne rene bøsse- og lebbeklicheer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Se homoscener idag

I de seneste år er billedet af den homoseksuelle mand blevet udfoldet yderligere som bl.a. politisk aktivist i Morten Hartz Kaplers’ ’AFR’ (2007), men homoseksualitet hører stadig ikke til danske filmmageres foretrukne emner: »Og det er faktisk underligt«, siger Søren Bygbjerg, »at en filmbranche, der er støttet af offentlige midler og dermed ikke lever under et benhårdt krav om at sælge billetter til et fortrinsvis heteroseksuelt publikum, ikke i højere grad har fundet emnet interessant«. Søren Bygbjerg præsenterer sit speciale og homoscener fra dansk filmhistorie på Hovedbiblioteket i København i dag kl. 16. Der er fri entré.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden