Med Karen Blixen har jeg det som mange andre, bl.a. den skarpe norske Blixenforsker Tone Selboe: Jeg vil gerne undgå, at personen skygger for forfatterskabet.
Det er ikke let, når røgelsen og de halvokkulte anekdoter står i tykke skyer omkring baronessen – der da utvivlsomt også var en usædvanlig karismatisk heks. Men fortællingerne begår sig nu engang elegant i toppen af verdenslitteraturen helt uden biografiens krykker.
LÆS OGSÅ Ny bog med Blixens breve er helt suveræn
I hendes breve hjem fra Afrika hefter jeg mig derfor også straks ved én sætning, i et brev fra 10. april 1931 til broderen Thomas Dinesen: »Jeg er begyndt at skrive en bog«. Nu bliver det interessant – når fortællingerne selv har plads i privatlivet; eller når brevenes ordlyd viser sig at være forlæg for senere formuleringer i hendes essays og skrøner.
Alt det har vi nu mulighed for at studere nærmere med Marianne Juhl og Marianne Wirenfeldt Asmussens nye firebindsværk ’Karen Blixen i Afrika – En brevsamling, 1914-31’, der fordobler antallet af hendes breve i forhold til Frans Lassons tidligere udvalg. Den udgivelse danner grundlag for Blixenmuseets ny udstilling.
Fyldepennestrøg
Et litteraturmuseums kroniske paradoks – hvorfor gå på museum for at stå op og læse, når man kan sidde ned derhjemme med den samme tekst? – er løst på forskellige og overbevisende måder i den fine lille udstilling, hvor trumfkortet er 10 originale breve i brevskrivernes egen hånd:
Blixens store, ekstremt tydelige skoleskrift med pen (indtil hun anskaffede en skrivemaskine) og Bror Blixens og Denys Finch Hattons mere lapset flydende fyldepennestrøg.
De to sidstnævnte breve, ligesom de andre udlånt fra Det Kongelige Bibliotek, dokumenterer, at ægtemanden efter bruddet stadig respekterede og holdt af hendes stærke personlighed; og at elskeren Denys også efter deres brud nærede stærk omsorg for ’Tania’, som han kaldte hende, lige frem til sin død ved et flystyrt.
Det fik moren, Ingeborg Dinesen, til i et varmt trøstebrev til datteren Tanne at mindes tomheden, dengang hun selv mistede børnenes far.
Nærvær
Jo, selvfølgelig kan livet selv også være bevægende og gøres nærværende på en anden måde end med tør typografi i indbunden stand.
Det papir, personerne selv har haft i hånden, er desuden her kuriøst, men virkningsfuldt suppleret med Blixens egen rejsekuffert plus et par imponerende Hermès-kufferter i læder og med flasker og etuier i lommer og skuffer: maxi-beautyboxe anno 1930, magen til Blixens egne.
LÆS OGSÅ Karen Blixen skrev selvmordsbrev: Ville tilbage til Den Afrikanske Farm
Udstillingen ordner sit kompakte læsestof af brevuddrag langs en tidslinje og i tre temaer: Kærligheden, Farmen og Forfatterskabet. Brevene suppleres desuden appetitvækkende med en diasserie af datidige sort-hvide fotos fra farmen.
Tilsammen med en ny film om vejen til nutidens Karen House i udkanten af Nairobi slår materialet dermed bro over en afstand på hundrede år og viser, at selv læsestof ved enkle moderne udstillingsgreb kan formidle et andet nærvær, end tryksagerne kan.
fortsæt med at læse
