Den franske kunstner Paul Gauguin kastede sig i årene 1893-1895 over keramikken. Ideen virkede oplagt. Man talte om nybrud inden for genren.
Gauguin gik rundt og følte sig som et geni. Og desuden så han en mulighed for økonomisk gevinst. Hans vaser, der lignede dæmoner, kunne han støbe flere af og derefter lave små variationer. Det virkede som en plan, der ikke kunne gå galt. Men det gjorde det.



























