0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Boll Ivan Riordan
Foto: Boll Ivan Riordan

Den her ser forholdsvis undselig ud, men kunne have forvoldt stor skade. Da dens ophavsmand, Lors Dukajev, var i færd med at montere en mindre brevbombe, som detonerede, gik hans planer i vasken.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Terroren er blevet en del af vores hverdag«: Politimuseum vil udstille Dukajevs bombe fra mislykket københavnsk terrorangreb

Politimuseet i København har modtaget den tjetjensk-belgiske terrorists bombe og vil udstille den. De har også en politivest fra terrorangrebet ved Krudttønden og Synagogen. Men hvordan undgår museet at ophøje terroristerne og deres handlinger? »De nye elementer af terror skal beskrives, men det skal ske på en måde, så man ikke glorificerer handlingen«, siger museumsleder.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da den tjetjensk-belgiske Lors Dukajev lukkede døren bag sig til toilettet på Hotel Jørgensen i København i 2010, var han tæt på at have fuldført sin plan. Han havde købt busbilletten tilbage til Belgien, han var allerede tjekket ud af hotellet, og han var godt i gang med at montere brevbomben med sprængstoffet TATP og stålkugler, så bomben kunne sendes af sted.

Hans mål var Jyllands-Postens hovedsæde i Aarhus som hævn for, at avisen havde trykt Muhammedtegningerne. Oprindeligt havde han monteret bomben i en større kasse fra en elektrisk ringeklokke, men den var for stor at sende, så Dukajev var i færd med at montere bomben i kassen til et Nintendo-spil, som han havde købt på Nørrebrogade.

Men TATP er et ustabilt sprængstof og detonerer nemt. Bomben sprang, Lors Dukajev blev kvæstet, og selv om han nåede at flygte fra hotellet, blev han anholdt nogle timer senere i Ørstedsparken. Manden, der som barn havde mistet sit underben ved at træde på en russisk mine på legepladsen i byen Grosnij, efterlod sig resterne af bomben på toilettet.

Terrorsagen blev afsluttet, da Lors Dukajev blev idømt 12 år fængsel i 2011 og siden udleveret til Belgien. Han var en soloterrorist, en såkaldt ensom ulv, der var havde haft kontakt til yderliggående muslimer i Tyskland, men handlede på egen hånd.

I juni modtog Politimuseet på Nørrebro Lors Dukajevs bombe fra Rigspolitiets Nationalt Kriminalteknisk Center, eller rettere: De modtog den oprindelige bombe, som var for stor, og som politiets teknikere fandt på toilettet. På bordet foran direktør Frederik Strand ligger den nu med sorte skygger efter test for fingeraftryk.

»Inde i kassen har Dukajev monteret en metaltrykflaske med sprængstof. Flasken var limet fast i låget og beskyttet med sammenkrøllet toiletpapir, som var sat fast med sort tape«, siger museumsleder Frederik Strand.

Trykflasken er nu erstattet af 80 gram bly, så æsken har samme vægt som før. Gennem et hul kan man stadig skimte toiletpapiret og to blå ledninger, der var monteret til et 9 volts-batteri. Den anden bombe er der ikke rester efter.

»Det er utroligt, at han overlevede. Toilettet var fuldkommen smadret«, siger museumslederen.

Det er nu meningen, at den uskadeliggjorte bombe fra det planlagte angreb på Jyllands-Posten skal indgå i en udstilling om bomber og bombemænd, som skal vises i 2018. Flere steder i udlandet er genstande fra terrorangreb og terroristers ejendele ligeledes blevet udstillet de seneste år.

»Det fortæller, at terroren er blevet en del af vores hverdag på en helt ny måde. Samtidig er der sket et skift i forhold til tidligere: I dag opfatter alle sig som mål for angreb i modsætning til tidligere, hvor terroren primært havde politiske mål«, siger museumslederen.

På National September 11 Memorial Museum i New York har man siden 2014 blandt andet kunnet se computeren, som var ejet af bombemanden bag angrebet på World Trade Center i 1993, og en lang række genstande fra 11. september-angrebet. I Oslo åbnede i juli 2015 en udstilling om Breivik-angrebet på øen Utøya og den norske regeringsbygning, hvor besøgende blandt andet kunne se Breiviks falske politiskilt, hans halskæde og resterne af den eksploderede bil.

Udstillingen i Oslo vakte anstød blandt nogle af de pårørende til Breiviks ofre, og enkelte argumenterede, at udstillingen gav opmærksomhed til Breiviks ekstremistiske holdninger.

»Det er beklageligt, at terroristen nu får den opmærksomhed, som han altid har higet efter«, udtalte Tor Oestboe, der havde mistet sin kone, til Reuters.

Terrorister søger berømmelse

På Politimuseet anerkender man problematikken. Indirekte kan man komme til at give Dukajev den opmærksomhed, som han i virkeligheden ønskede, ved at udstille hans bombe.

»Der er ingen tvivl om, at terrorister søger berømmelse. Den får de også, når deres ting bliver udstillet. Men jeg mener samtidig, at terror er blevet en del af historien, og da de kulturhistoriske museer er en del af vores historiske bevidsthed, nytter det ikke noget, at vi prøver at undgå genstande fra terrorangreb. De nye elementer af terror skal beskrives, men det skal ske på en måde, så man ikke glorificerer handlingen«, siger Frederik Strand.

Hvordan undgår du at glorificere terroristens handling?

»Det kan være vanskeligt. Normalt ville man sige, at man så vidt muligt skal fremstille en forbrydelse, som den er foregået. Vedkommende skar måske hovedet af en eller anden, og brutaliteten og grusomheden modvirker glorificering og heroisering. Problemet ved den nye terror er, at den ønsker at virke så grusom og brutal som muligt. Jo mere brutal og jo mere grusom den er, jo større er succesen set med terroristens øjne. Derfor er det komplekst at udstille genstande fra terrorangreb. Sammenhængen, man viser en genstand i, er derfor vigtig«.

På udstillingen vil Dukajevs bombe blive del af en historie om andre danske bomber og bombemænd. At terrorbomber ikke er et nyt fænomen, kan tage noget af brodden af terrorens forsøg på at sprede rædsel, mener Frederik Strand.

»Vi har fundet materiale fra Københavns bombardement i 1801. Og syndikalisterne forsøgte at springe en bombe på Københavns Rådhus i luften i 1919. Den ekstreme terror, hvor man ønsker at ødelægge så meget som muligt, er der også eksempler på under Anden Verdenskrig, hvor de danske nazister i Varulvegruppen havde planer om at vise ekstrem hensynsløshed«.

Nu var der ingen ofre for Dukajev-bombe bortset fra ham selv. Ville I udstille genstande fra Krudttønden og synagogen, hvor to blev dræbt i 2015 og seks politifolk såret?

Annonce

»Her er vi i et dilemma. Det er et større angreb, og derfor er der flere hensyn at tage til ofre og pårørende. Men min holdning er principielt den samme som med Dukajev-sagen. Det er en væsentlig historisk begivenhed, og den bør udstilles – vi har faktisk uniformen fra en af de betjente, der blev skudt og såret. Men hvad tidshorisonten er i forhold til at udstille ting fra det terrorangreb, er ikke afklaret endnu«, svarer Frederik Strand.

Kan man ligefrem sige: Terror plus tid gør genstande museumsværdige?

»Nej, for i nogle tilfælde kan det være nødvendigt og relevant at udstille nogle genstande fra meget voldsomme angreb, inden der er gået særlig lang tid. I tilfældet med Breivik har man valgt ikke at vente, fordi man har ment, at det var vigtigt at behandle. Væsentlig samtidshistorie kan være vigtig ikke at gemme i for lang tid«.

På Politimuseet har de danske terrorsager tilmed en helt særlig relevans i forhold til museets funktion.

»Rent politihistorisk er der legitime grunde til at udstille fra både Dukajev-sagen og sagen fra Krudttønden og synagogen. For terroren har været med til at ændre politiorganisationen ret markant. De ressourcer, man nu bruger på terrorbekæmpelse, overvågning og efterforskning, er i dag vokset betydeligt«.

Udstillingen om bomber og bombemænd er stadig på tegnebrættet. På museumslederens bord ligger også en kasse med gamle beviser, hvor bombemanden fra Gladsaxes blå solbriller ligger øverst.

»Der er meget forskellige personligheder og motiver bag bomber. Det kan være terror, men det kan også skyldes, at nogen bliver uvenner, og så sender de en stor og farlig bombe. Det er dybt besynderligt«, siger Frederik Strand.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…