Det sendte chokbølger gennem den danske presse, da det i 2023 kom frem, at den kendte fotograf Jan Grarup havde talt usandt om flere af sine opgaver.
Blandt andet i forbindelse med artikler om Rwanda og Ukraine, som Politiken har bragt.
Jan Grarup beklagede flere af disse sager, og Politiken stoppede samarbejdet med den prisvindende fotograf.
Nu bliver der igen sat fokus på Jan Grarups arbejde. Det sker i podcasten ’Bedraget – løgnens anatomi’, som er lavet af journalist Helle Maj og fotograf Jørn Stjerneklar.
Gennem fire afsnit gennemgår parret flere af de afsløringer, der kom frem i 2023, og faktatjekker Jan Grarups arbejde gennem årene.
»Det mest overraskende med podcasten er, at man pludselig hører Jan Grarups løgne lagt ud med hans egne ord«, siger Helle Maj.
Et af formålene med podcasten, siger hun, har været at stoppe Jan Grarups virke som fotojournalist.
»Folk siger, at det bliver personligt, men det er det ikke. Vi skal bare have stoppet sådan en løgnhals som ham«.
Så er det her faktatjek eller en kampagne for at stoppe Jan Grarup?
»Nej, det er fakta«, siger Jørn Stjerneklar.
»Og underholdning i sidste ende. For det bliver jo svært underholdende, når det går op for folk, hvor meget han har ført dem bag lyset. Der er mange, der skriver til os, som er glade for, at det kommer frem«.
Jan Grarup stiller ikke op i podcasten, og han siger, at han ikke har lyttet til den i sin helhed.
»Jeg betragter ikke det her som journalistik. Jeg betragter det som forsøg på et karaktermord«, siger Jan Grarup.
Plet eller plamage
Det var i september 2023, at Politiken afbrød samarbejdet med Grarup.
I et essay i Politiken fra 2019, hvor Jan Grarup så tilbage på sin dækning af folkemordet i Rwanda i 1994, er en passage nu slettet, fordi den var baseret på falske oplysninger om to kvinders oplevelser.
Den artikel i Politiken og to podcastomtaler indledes med en berigtigelse, der redegør for de forkerte oplysninger.
Politikens chefredaktion har beklaget og undskyldt forløbet, og avisen iværksatte en undersøgelse af Jan Grarups arbejde for Politiken. Resultatet af den blev udgivet på nettet og som særtillæg i den trykte avis.
Stod det til Jørn Stjerneklar og Helle Maj, burde artiklerne med Grarups arbejde slettes helt fra Politikens digitale arkiv.
»På New York Times trækker man simpelthen historier, når der kommer en skandale som den her«, siger Jørn Stjerneklar.
Helle Maj kritiserer, at Politiken i sin undskyldning har omtalt Jan Grarups falske oplysninger som »en plet« på avisens historie.
»Jeg synes ikke, det er en plet. Det er en meget stor plamage«, siger Helle Maj.
»Jeg ved godt, at Amalie Kestler (Politikens chefredaktør, red.) bliver ved med at kalde det fejl, men det er jo ikke fejl. Det her er løgne«.
Særtillæg om fejl
Amalie Kestler afviser, at Politiken ikke har taget anklagerne mod Jan Grarup alvorligt.
»Man kan kalde det en plet eller en plamage, men det er absurd at sige, at vi ikke har taget den her sag alvorligt«, siger Amalie Kestler.
Hun henviser blandt andet til den undersøgelse, som Politikens tidligere graverchef John Hansen foretog af Jan Grarups arbejde, og de rettelser, som nu angiver, at Politiken ikke længere kan stå inde for dele af Grarups arbejde. Derudover har Politiken skærpet retningslinjerne for faktatjek, siger Amalie Kestler.
Hun ønsker transparens om sagen.
Men hvis Politiken ikke kan stå inde for indholdet, hvorfor skal Grarup-artiklerne stadig kunne læses?
»Vi traf en beslutning ud fra den betragtning, at man ikke skal slette historien. Det er en del af Politikens historie. Også selv om det ikke er en køn del«.
Jørn Stjerneklar mener, at Politiken burde være gået dybere i sin granskning af Grarup. Og at sagen skulle have ført til fyringer.
»Det er jo noget med at sende et signal til medarbejderne om, at det her kan vi ikke acceptere«, siger Jørn Stjerneklar.
Så hvem var det, som ifølge jer skulle fyres?
»Det er jo ikke den ansvarshavende redaktør, fordi han sidder bare i toppen af systemet. Men jeg skal ikke sætte navn på. Det må Politiken tage internt«.
Amalie Kestler siger, at Politiken har »draget de konsekvenser, som vi mente skulle drages af den sag«.
Brandet Grarup
En gennemgående skikkelse i podcasten ’Bedraget’ er professor i social- og personlighedspsykologi ved Aarhus Universitet Henrik Høgh-Olesen. Podcasten understreger i flere tilfælde, at han ikke kan eller vil udtale sig om Jan Grarup, men hans generelle betragtninger om psykopatiske træk og patologiske løgnere bliver brugt igennem serien.
Selv om psykologen ikke kan udtale sig om podcastens hovedperson, kan han ifølge Jørn Stjerneklar være med til at forklare, hvad der driver mennesker som Jan Grarup.
»Det kan være mytomani, det kan være narcissisme, det kan være psykopati. Det prøver psykologen at forklare, og så må lytterne selv lave regnestykket«, siger han.
I podcasten omtales også en række personlige forhold i Jan Grarups liv. Blandt andet omstændigheder omkring hans ekskones død.
En anmeldelse i Altinget undrer sig over, hvorfor podcasten bringer Grarups privatliv ind i gennemgangen af hans arbejde.
»Det er jo ikke os, der har inddraget Jan Grarups privatliv. Det er Jan Grarup selv, der har gjort det og lanceret sig som et brand, der har tjent millioner af kroner«, siger Helle Maj.
Men hvad siger I til kritikken, at fokus på privatlivet kan underminere den faglige præmis?
»Det skal stå anmelderne frit for at mene det. Vi mener, hans privatliv har stor betydning for hans arbejde. Han har selv gjort en dyd ud af at fortælle om det«.
Lodret uenige
Jørn Stjerneklar og Helle Maj fortæller, at de kontaktede Jan Grarup for at forelægge ham kritikken i podcasten. Jan Grarup ønskede ikke at medvirke, og ifølge parret gav han dem heller ikke en e-mail, så de kunne sende ham kritikken.
Den forklaring er Jan Grarup uenig i.
Han siger, at parret har Grarups e-mail fra tidligere korrespondancer og dermed kunne have sendt ham anklagerne. Parret siger, at den e-mail ikke længere eksisterer.
»Der er så mange ting i podcasten, der får lov til at gå igennem fuldstændig unuanceret og uimodsagt«, siger Jan Grarup.
Du har selv i ’Presselogen’ sagt, at det var fint, hvis dit arbejde blev undersøgt yderligere. Så er præmissen vel fin nok?
»Jo, men jeg forstår ikke, hvorfor man helt bevidst laver det så unuanceret og fravælger nogle af de folk, jeg har arbejdet tættest sammen med igennem årene«.
Holdet bag podcasten siger, at de i forbindelse med serien har talt med flere journalister, der har rejst med Jan Grarup.
»Hele historien her er, at Grarup lyver, når han er alene på tur, eller når han ikke regner med at blive taget i løgne årtier efter, han har været sammen med andre kolleger«, skriver Jørn Stjerneklar og Helle Maj.
fortsæt med at læse
