Hollywoodfilmen har alle dage været svært optaget af tre perioder i USA’s historie, hvilket har udmøntet sig i to af filmens mest populære genrer, westernfilmen og gangsterfilmen. Hesteoperaen beskæftiger sig mestendels med pionertiden og borgerkrigen, mens gangsterfilmen som et af sine primære objekter har forbudstidens Amerika. Interessen for netop disse tre historiske epoker er umiddelbart forståelig, idet de alle er med til at definere USA på godt og ondt. Pionertiden og dens kolonialisering af indianernes vildmark knæsatte den amerikanske selvforståelse som et land af gudfrygtige immigranter. Borgerkrigen handlede om det demokrati og den selvstændighed, man er så frygtelig stolt af i Guds eget land. Guilty Pleasure Og de brølende 1920’ere og 1930’eres afholdsregimente skabte den organiserede kriminalitet som den føderale republiks mest indflydelsesrige ikke-parlamentariske organisation, fordi man i løbet af den periode fik trimmet infrastruktur, hierarki, netværk og kommandoveje.
LÆS OGSÅ Kritikken bider ikke på Scorsese
Så da forbuddet mod produktion, markedsføring og salg af alkohol blev ophævet i 1933, havde man sat sig solidt på al illegal aktivitet i de store stater og byer og etableret effektive distributionssystemer for den narkotika, der tog over som de evigt hedonistiske amerikaneres guilty pleasure.
Moralisterne sejrede så at sige ad helvede til og beviste endnu en gang sandheden i talemåden: Hvis man vil øge folks interesse for noget, så skal man bare forbyde det.
Gangstervældet
Historien om gangstervældets opkomst og videre skæbne er fortalt markant adskillige gange af store instruktører som Francis Ford Coppola, Brian de Palma og Martin Scorsese.
Og nu er er sidstnævnte igen på vadet ind på gangsterbanen – denne gang som executive producer for serien ’Boardwalk Empire’, som i aften får dansk tv-premiere.
LÆS OGSÅEkko-chef tror stadig på Trier-Scorsese-projekt
’Boardwalk Empire’ foregår i forbudstidens Atlantic City – bade- og underholdningsbyen, som fra dag ét forstod at udnytte spiritusforbuddet til det yderste.
Bygget på virkeligheden
Serien tager sin begyndelse i januar 1920, hvor spiritusforbuddet skal til at træde i kraft. Her møder vi byens politiske og organisatoriske alfahan, Enoch Thompson, kaldet ’Nucky’, som er modelleret meget tæt efter virkelighedens Enoch L. Johnson.
’Nucky’, som spilles med forbilledlig farlighed af Steve Buscemi, er til møde i en kvindelig afholdsloge. Her fortæller han renskuret op sin opvækst, der var præget af faderens druk og fattigdom. For derefter sporenstregs at køre til et af byens store hoteller, hvor der afholdes begravelsesfest for drikkeriet.
For i modsætning til den den overjordiske restaurationsbranche i det øvrige USA, der jamrede og klagede, så ’Nucky’ Thompson og hans medsammensvorne en enestående mulighed for at skabe yderligere velstand i forlystelsesbyen Atlantic City.
Siden sin grundlæggelse i 1854 havde byen ved New Jerseys atlanterhavskyst kun haft en raison d’être, nemlig at agere ferielegeplads for det arbejdende folk og at give dem, hvad de ville have – hvad enten det så var sex, sprut eller spil.
Byen havde ingen smuk natur, ingen jagtreservater, ingen interessante seværdigheder. Kun strandpromenaderne, hotellerne, barerne, spillebulerne og bordellerne.
De fire grundpiller i Atlantic City
Ifølge forfatteren Nelson Johnson, hvis bog ’Boardwalk Empire’ danner forlæg for tv-serien, hvilede Atlantic Citys succes på fire afgørende grundpiller: gode jernbaneforbindelser til byen, investeringsvillige ejendomsmæglere fra Philadelphia og New York, masser af billig arbejdskraft. Samt politisk vilje til at lade såvel myndigheder som næringsdrivende se stort på gældende lovgivning.
LÆS OGSÅScorsese-guide: 3 fede og 3 flade
Det er især den sidste af disse piller, der er det dramatiske omdrejningspunkt for serien. For denne holdning står i grel kontrast til den herskende hos det føderale politi, FBI, der har uddannet et helt korps af specialtrænede prohibition agents, der skal tage sig af eventuelle bestræbelser på at overtræde spiritusforbudet.
Dermed har man etableret et klassisk konfliktscenario, der kendes fra såvel Asterix som den aktuelle amerikanske valgkamps Tea Party -bevægelse: Nogle mere eller mindre heroiske oprørere nægter at lade sig kue af den elitære, ufolkelige centralmagt, hvad enten den så hedder Gaius Julius Cæsar eller Barack Obama.
Korrupt med hjertet på rette sted Det er værd at bemærke sig, at den moderne politiske populisme jo faktisk opstod i 1920’ernes Amerika. Og figuren ’Nucky’ Thompson er som skabt til denne sammenhæng. Han er nemlig ikke alene en kynisk gangster, som eksempelvis den flabede Lucky Luciano (spillet af Vincent Piazza) eller den stræbsomme unge Al Capone (der portrætteres af den Bob Hoskins-lignende Stephen Graham). Godt nok er han så korrupt, at han kræver bestikkelse for at indrømme det; men han har også hjertet på rette sted over for eksempelvis den stakkels unge mor Margaret Schroeder, hvis mand spiller, drikker og slår.
