I 1991 instruerede Michael Caton-Jones filmen ‘Doc Hollywood' med Michael J. Fox i hovedrollen som den selvfede, karrierefikserede læge Benjamin Stone, der ikke ser sin lægegerning som andet end en vej til materiel velstand, men som efter et ophold i byen Grady i det amerikanske Syden på grund af en grov trafikforseelse får øjnene op for kvaliteterne i et lille samfund, hvor folk kender hinanden og kerer sig om hverandre. Det er en morsom og elskelig lille sag, som handler om, at lykken sgu'tte er hverken gods eller guld, men findes i de simple glæder og det, K.E. Løgstrup har døbt spontane livsytringer, hvor mennesker viser tillid, kærlighed, omsorg eller åbenhed.
Menneskelige kompetencer Og serien 'Hart of Dixie' kan snildt ses som en langstrakt parafrasering af den historie. Godt nok er der lidt variation i de centrale faktorer, men substansen er den samme: Den unge - og smukke - læge Zoe Hart har siden sin barndom næret stærke ambitioner om at blive hjertekirurg som sin fraværende far. Men da hun er lige ved at nå målet og kun mangler en tjans som reservelæge på det rigtige hospital i New York, knækker kæden. LÆS OGSÅKvindekønnet træder i fokus i nye amerikanske tv-serier Ønskejobbet går til en anden, og hun får at vide, at hun skal udvide sine kvalifikationer til også at omfatte menneskelige og sociale kompetencer. Hun er nemlig fagligt superdygtig, men betragter patienterne som niveauer i et platformspil på computeren, noget der skal overstås, så man kan komme videre og højere.
Lægepraksis i Syden Eneste udvej er et år som medicinsk altmuligkvinde med særligt henblik på behandling af almindelige menneskers lidet opsigtsvækkende lidelser. Skæbnen vil det således, at hendes eneste mulighed for at få et job som praktiserende læge er i Bluebell, Alabama, en provinsby, hvor tingene foregår på den gammeldags facon, klimaet er hedt og fugtigt og fjendskaberne og drifterne lurer under overfladen. Det viser sig, at den læge, der tilbød hende jobbet, er død, men har testamenteret sin praksis til hende. Hvorfor er der en forklaring på, men det skal vi ikke afsløre her.
Forviklinger Umiddelbart efter ankomsten hvirvles hun ind i en række konflikter: Hun bliver smålun på advokaten George, der er forlovet med byens førende mokke, som er datter af Zoes praksispartner, hajfisken Brick Breeland, som er lige så glad for sin unge kollegas opdukken, som en katolsk præst er det for en kønssygdom. Og hun kommer naturligvis på kollisionskurs med ikke så få af de lokale, fordi hun ikke formår at lægge sine newyorkermanerer bag sig og fremturer med at opføre sig som en lægeuddannet klovn, der ikke forstår folks følelser. Men samtidig vinder hun også sympatisører, herunder byens sorte borgmester Lavon Hayes.
Kulørt håndværk Serien er skrevet af Leila Gerstein, der på sit cv har serier som 'The OC' og 'Eli Stone', og hun kan sit kulørte håndværk, så det vil noget. Dialogen er vittig og rap, og konflikterne optrappes hurtigere, end en Suzuki Swift accelererer i bytrafik. LÆS OGSÅPowerkvinder overtager nye tv-serier Hovedrollen spilles kompetent og charmerende af Rachel Bilson (også kendt fra 'The OC'), mens hendes venner og fjender leveres fermt og så tilpas klichéfyldt, som genren kræver det. Hvinende sødt
Det er primetime soap. Det er hvinende sødt som en fabriksfremstillet hindbærsnitte. Og det er mere kulørt end en Gay Pride med strudsefjer og pailletter. Men det er også nærved perfekt underholdning, når regnen siler ned, og sommeren stadig lader vente på sig. Desværre også vanedannende på linje med hårde stoffer. Men det må man tage med i købet.
FACEBOOK