En ny stor mediepulje, en ny tv-kanal med fokus på kultur, en ny radiokanal med klassisk musik og et hak i tuden til Radio24syv.
Det er nogle af hovedpunkterne i det medieforlig, som regeringen og Dansk Folkeparti har forhandlet på plads i nat i Kulturministeriet.
Efter måneders intense forhandlinger er et smalt flertal i Folketinget dermed blevet enige om den aftale, der fordeler støtten til private og offentlige medier de næste fem år, fra 2019 til 2023.
»Den sikrer tidssvarende rammer og bedre balance mellem statslige og private medier, gamle og nye medier, landsdækkende og lokale medier samt ældres og unges medieforbrug«, siger kulturminister Mette Bock (LA) til Ritzau.
Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at øge den såkaldte Public Service Pulje, som medier kan søge penge fra til at lave projekter, fra 35 til 101 millioner kroner i 2023, hedder det i aftalen.
Parterne har også besluttet, at støtten til den radiokanal, der i dag er Radio24syv, skal falde gradvist over de næste år med 3 procent om året fra 94,8 millioner i 2019 til 83,9 millioner i 2023. Samtidig bliver det et krav, at radiokanalen, som skal i udbud næste år, i fremtiden har hovedsæde i Vestdanmark.
DR skal spare 20 procent
Allerede i marts vedtog regeringen og Dansk Folkeparti den største ændring på medieområdet, nemlig at skære 20 procent i DR og at afskaffe licensen til fordel for en skattebetaling.
Aftalen blev præsenteret som en adgangsbillet for de andre partier i Folketinget til medieforhandlingerne. De skulle med andre ord acceptere besparelsen på DR for at være med i en kommende medieaftale.
Mette Frederiksen: Vi er endegyldigt ude af medieforhandlingerneDet har ingen partier dog været villige til at gøre. Og det er den direkte årsag til, at regeringen indgår en smal aftale alene med Dansk Folkeparti, selv om alle partier har ønsket en bredere aftale, der formentlig havde haft en længere holdbarhed. En smal aftale risikerer at blive ændret, hvis en ny rød regering kommer til magten efter næste valg.
Regeringen gik ind til forhandlingerne med et ønske om at sælge 40 procent af TV 2, at skære 33 procent i støtten til Radio 24syv og fjerne 10 procent af støtten over 5 år til TV 2's regioner samt at lukke FM-båndet senest i 2021.
Forstå regeringens medieudspil: Her kommer den store liberaliseringHovedparten af de ønsker har regeringen måtte opgive eller justere markant.
DF meddelte i sidste uge, at partiet ikke vil være med til at sælge dele af TV 2 i denne omgang. Lukningen af FM-båndet bliver også udskudt. Besparelsen på Radio24syv bliver markant mindre, end regeringen havde lagt op til i udspillet. Og der skal heller ikke spares på TV 2's regioner. Tværtimod bliver de i 2021 tilført 1 million kroner hver til at dække kommunalvalget.
»Vi er meget tilfredse med, at aftalen styrker de regionale og lokale medier, at der bliver skabt nye medier vest for Storebælt, at TV 2 ikke sælges, og at FM bevares«, udtaler Dansk Folkepartis to forhandlere, kulturordfører Alex Ahrendtsen, og medieordfører Morten Marinus, i en pressemeddelelse.
Øger støtten til regionale medier
Til gengæld er regeringen kommet igennem med sine forslag om at skabe en ny privatejet tv-kanal med fokus på kultur og folkeoplysning samt en ny digital radiokanal med kultur og klassisk musik.
Regeringen og Dansk Folkepartis medieaftale ændrer også markant på fordelingen af støtten til de private dagblade og aviser.
I fremtiden kan landsdækkende dagblade som Politiken og Berlingske ikke få mere end 11 millioner kroner om året i distributionsstøtte, fordi man indfører et såkaldt titelloft. De har hidtil kunnet få 17,5 millioner kroner i støtte. Det beløb bliver i fremtiden omvendt det maksimale, som regionale og lokale medier kan få i støtte.
Aftalen flytter dermed penge fra de store landsdækkende til de mindre regionale og lokale medier, som partierne på forhånd havde lagt op til at gøre. Samtidig fritager aftalen digitale medier fra at betale moms, hvis det kan ske i overensstemmelse med EU-reglerne på området. Er det ikke muligt kompenseres de internetbaserede medier på anden vis, hedder det i aftalen.
Parterne er også blevet enige om at indføre en såkaldt investeringsforpligtelse på streamingtjenester som Netflix, der skal investere mindst 2 procent af deres omsætning i Danmark i dansksproget indhold, med mindre omsætningen ikke overstiger 375.000 kroner årligt.
Nyhedsanalyse: Regeringen spiller højt spil om fremtidens mediepolitikEndelig rummer medieforliget også elementer om fremtidens støtte til dansk film. DR's og TV 2's nuværende forpligtelse til at investere hver 65 millioner i dansk film ophæves, altså i alt 130 millioner kroner. Men politikerne pålægger fortsat tv-stationerne at »engagere sig i dansk producerede kort-, dokumentar- og spillefilm i et omfang svarende til det nuværende i forhold til antallet af titler«.
I stedet øges den øvrige støtte til dansk film med 120 millioner kroner. Og af de penge øremærkes 35 millioner kroner til de regionale filmfonde udenfor hovedstaden. Formålet med det er at sikre, at midlerne »kan tilgå dansk film via andre veje end Det Danske Filminstituts filmstøtteordninger«, hedder det i aftalen.
De nærmere vilkår for fordelingen af den danske filmstøtte skal fastsættes i en særskilt aftale.
fortsæt med at læse
