Historierne om en oldgammel haj, en alenlang danmarkshistorie og den nat, Tom forgreb sig på sin kæreste Thordis.
Det er nogle af de fortællinger i Politiken, der nu er hædret af European Newspaper Award. Her har Politiken vundet 25 priser for artikler og eminente elementer, der visuelt løfter indholdet markant.
En af de artikler, dommerkomiteen fremhæver, er beretningen om den nat i 1996, da Tom endte med at voldtage sin kæreste, Thordis. Om deres møde knap 20 år senere, hvor de skulle finde ud af, hvad der gik galt. En historie, hvor læserne på nettet kunne veksle mellem de to hovedpersoners perspektiv og deres beskrivelse af, hvad der skete før og efter voldtægten. Og en historie, der fremhæves af priskomiteen, der anser den for at være exceptionelt fremragende.
Hvorfor voldtog Tom sin kæreste?Beretningen om verdens ældste, nulevende rovdyr – den op mod 500 år gamle grønlandshaj – har også fanget opmærksomheden hos priskomiteen med sine optagelser af det dyr, forskerne ved så lidt om. Med film og tegninger beskriver Politiken indsatsen for at fange et eksemplar af hajen et sted ud for den grønlandske kyst, en operation, der ikke går som forventet.
»Pludselig kommer en kæmpe skygge til syne fire til fem meter under skibet. Hajen er enorm«Hvordan presser man noget nær 6.000 års danmarkshistorie ind i en enkelt tegning? Det kan ses i en anden hædret Politiken-side med noget nær rekord i sideværts scrolling. Til gengæld belønnes læserne med en frydefuld fortælling og en – lover avisen – aldeles neutral version af historien.
Her er historien om Danmark, som DR burde have fortalt denEuropean Newspaper Awards hædrer også fortællingen om Bronwen Loshak. Hun var ved at miste livet, da hun fødte sit tredje barn. Og fandt ud af, at lagde hun sig på skindet fra de bisoner, hun så i sin forvildelse, ville hun ikke vågne igen. Hun overlevede, men har nu døden som en dragende følgesvend gennem livet.
Hvad sker der, når vi dør? Bronwen Loshak er et af de mennesker, der har været tæt på at få et svarDer er også givet en pris til den flyvetur over den kommende københavnske cityring, der åbner næste sommer. Læserne får lov at tage turen hen over hustagene i 150 meters højde langs de underjordiske spor, metroen følger gennem byens forskellige kvarterer.
Flyv metrolinjernes ruter: Tag en tur med både M1, M2 og Cityringen i 150 meters højdePolitiken høster samtidig anerkendelse fra medieprisens dommerkomité for sine fotografers billeder af livet, som det tager sig ud i alle hjørner af samfundet og verden.
Se Politikens fotoserier og film
Designpriserne uddeles også til velkomponerede avissider. Dem har Politiken en bred buket af. Som den dag, avisen bragte en serie billeder af børnene på Sjælsmark Kaserne, hvor de opholder sig sammen med de forældre, der har fået besked på, at de ikke kan få lov at bosætte sig i Danmark. Med Tasnim på forsiden.
225 projekter fra 12 lande var sendt ind til konkurrencen.
Dommerkomitéen har også kåret Årets Europæiske Avis. Det blev den hollandske Het Financieele Dagblad, mens Årets Regionale Avis er Adresseavisen i Norge. Den har også udpeget norske Sunnhordland, der dækker regionen mellem Bergen og Stavanger, til Årets Lokalavis og der Freitag i Tyskland til Årets Ugeavis.
fortsæt med at læse



























