0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Loic Venance/Ritzau Scanpix
Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er helt på sin plads med sanktioner«: Fire danske influencers er blevet politianmeldt

Manglende eller utydelige oplysninger om kommercielt indhold fører til politianmeldelse af fire influencere. Det er første gang, det sker.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forbrugerombudsmanden skrider til politianmeldelse af fire såkaldte influencere for at overtræde markedsføringslovens forbud mod skjult reklame.

Det oplyser forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

»Jeg ser med stor alvor på overtrædelser af forbuddet mod skjult reklame. For der må ikke være tvivl om, hvornår vi som forbrugere møder markedsføring«, siger Christina Toftegaard Nielsen.

En influencer er for eksempel en blogger eller YouTuber med mange følgere.

Forbrugerombudsmanden har undersøgt 37 influenceres opslag på sociale medier.

Ud over politianmeldelse af fire af dem får yderligere ti en indskærpelse og otte orienteres om lovgivningen.

De 37 influencere er udvalgt efter flere kriterier. Dels er der tale om personer, som Forbrugerombudsmanden tidligere har orienteret om reglerne.


Dels er der tale om en stikprøve blandt influencere med flere end 100.000 følgere.

I de tilfælde, hvor der er sket politianmeldelse, har det ikke tydeligt fremgået, at der var tale om et kommercielt indhold.

»Vi har kunnet se, at oplysningen om, at der er tale om en reklame, har stået i bunden af opslaget eller på Instagram blandt flere hashtags, så det har været svært at få øje på«.

»Der er også blevet brugt ord, som ikke er klare, eksempelvis ’spons’ eller ’ad’ i stedet for reklame eller annonce«, siger Christina Toftegaard Nielsen.

Første gang, det sker

Det er første gang, Forbrugerombudsmanden skrider til politianmeldelse af influencere.

»Vi havde varslet vores undersøgelse, altså gjort opmærksom på, at vi ville lave den hen over sommeren«.

»I det lys havde vi håbet på, at vi ikke ville støde på opslag, som efter vores vurdering ikke lever op til reglerne«, siger Christina Toftegaard Nielsen.

Formanden for Danske Bloggere, Lisbeth Kiel, er tilfreds med forbrugerombudsmandens reaktion.

»Hvis du har over 100.000 følgere, så bør du også vide, hvordan reglerne er og indrette dig efter dem«.

»Det er skuffende at erfare, at det ikke har været tilfældet, og derfor synes jeg, det er helt på sin plads med sanktioner«, siger Lisbeth Kiel.

Hun mener, at langt størstedelen af de danske influencere har styr på reglerne, efter at forbrugerombudsmanden har ført en oplysningskampagne.

Forbrugerombudsmanden kan ikke oplyse navnene på de fire politianmeldte influencere.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.