Landets største og statsejede mediehus, DR, går nu til frontalangreb på de besparelser, som den tidligere borgerlige regering vedtog sammen med Dansk Folkeparti i foråret 2018.
Efter beslutningen meddelte DR ellers, at man som offentlig medieinstitution selvfølgelig ville indrette sig efter det politiske ønske om besparelser på 20 procent og tage opgaven på sig.
Generaldirektør Maria Rørbye Rønn afviste i Politiken, at DR ville tage bestik af, at en ny rød regering måske ville rulle besparelserne tilbage.
»Vi kan ikke lede DR på hypoteser om, hvad der kan ske i fremtiden. Vi forholder os til, at der nu er lavet en politisk aftale om, hvad vi skal«, sagde hun dengang.
Men i efteråret 2018 lancerede DR en spareplan, der i første omgang fandt 420 millioner kroner, som udløste en lang række fyringer og nedlæggelse af kanaler og programmer. Det træder i kraft 1. januar 2020. Resten af besparelsen – 255 millioner kroner – ville DR så gennemføre i 2022, så besparelserne var fuldt indfaset i 2023.
Men den del af planen har DR ikke længere en ambition om at gennemføre efter regeringsskiftet.
Kulturminister Joy Mogensen (S) har meddelt, at hun ønsker et helt nyt medieforlig forhandlet på plads i det nye år. Og her er det et overordnet ønske fra DR, at besparelserne droppes.
»Den væsentligste prioritet er, at DR ikke skal gennemføre yderligere besparelser ud over de 420 millioner kroner, der allerede er truffet beslutning om«, skriver generaldirektør Maria Rørbye Rønn og bestyrelsesformand Marianne Bedsted i et fælles forord til DR’s nye strategiplan.
Svarer til at lukke DR 2
Af strategiplanen fremgår det, at besparelserne vil svare til, at DR enten lukker DR 2 eller radioens P1 og P2 og samtlige kor og orkestre i DR eller lukker P3 og børnetilbuddet Ramasjang og Ultra. Altså at det vil få voldsomme konsekvenser for det DR, vi kender i dag.
Faktisk vil DR’s nye strategiplan slet ikke kunne gennemføres, hvis den nye regering fastholder de besparelser, som den borgerlige regering gennemførte, skriver DR i planen.
DR opfordrer også den nye regering til at tage et opgør med den finansiering af DR, som den borgerlige regering sammen med DF besluttede at gennemføre. Den model betyder, at DR som alt andet bliver finansieret via skatten og ikke længere via licensopkrævninger. Men modellen betyder også, at det bliver en del af finanslovsforhandlingerne, hvor meget DR skal have.
»Det er efter DR’s opfattelse centralt, at alle public service-medier i Danmark kan agere uafhængigt af særinteresser og politisk indflydelse inden for rammerne af lovgivningen. Derfor kan principperne om uafhængighed og armslængde efter DR’s opfattelse med fordel fremhæves og styrkes i en ny medieaftale«, skriver DR.
Politikerne kunne for eksempel lade sig inspirere af den finske og svenske model, hvor der en særlig medieskat, som går til at finansiere public service, foreslår DR. Her bliver der betalt en særskilt medieskat, som udelukkende går til at finansiere public service-medierne, så politikerne ikke kan forgribe sig på midlerne og bruge dem til andre formål.
DR vil være mere populær
Til gengæld beder DR ikke om, at de besparelser på 420 millioner kroner, der allerede er gennemført, rulles tilbage. Strategiplanen frem mod 2025 tager afsæt i et DR, der er slanket med de 420 millioner kroner, men så ikke udsættes for flere besparelser.
DR vil i de kommende fem år sætte særligt fokus på at udvikle tre indholdsområder: nyheder, kultur samt børn og unge.
Og det skulle gerne få flere danskere til at holde af DR og føle, at DR har værdi for dem. DR vil måle sin værdi på fire parametre: ’Tilfredshed’, ’relevans’, ’kvalitet’ og ’tiden værd’.
I dag giver to ud af tre danskere en positiv score på mindst to af de fire værdier. Den andel skal ifølge strategiplanen øges, så tre ud af fire giver en positiv score i 2023.
fortsæt med at læse
