Hvis det er sandt, at man bliver, hvad man spiser, har den danske offentlighed brug for en akut tarmskylning. En heftig detox, der kan rense vores mentale system og vores syn på verden efter fire års mediediæt af mistillid, vrede, vold og splittelse importeret direkte fra det trumpske USA.
Uanset om Donald J. Trump bliver båret ud af Det hvide Hus, eller om han, Gud forbyde det, bliver siddende – hvad der i skrivende stund er usikkert – forestår der et enormt reparationsarbejde. Også i Danmark. Noget tyder nemlig på, at mediernes amokløbne dækning af et lige så amokløbent USA ikke blot har påvirket vores syn på det amerikanske samfund, men også synet på vores eget.
Billederne og beretningerne fra Trumps USA har både smittet og smittet af. I en sådan grad at vi, uden selv at bemærke det, nu bruger amerikanske begreber, verdenssyn og logikker til at forstå og beskrive forholdene i Danmark. Det er grundlæggende usundt for vores demokrati.
Lad mig give et par eksempler: Begrebet fake news og forestillingen om, at både de sociale og de journalistiske medier er fyldt med løgne. Fake news er et udtryk, Trump har opfundet – med inspiration fra nazisternes Lügenpresse i 1930’erne og 1940’erne – med det formål at miskreditere politiske modstandere og de medier, der bringer kritiske historier om ham. Diskussionen om misinformation i medierne er også nært knyttet til USA – og Trump – og ikke mindst russiske hackeres forsøg på at påvirke præsidentvalget i 2016.
Meget mere skepsis
Der er ingen dokumentation for, at danske medier skulle være løgnagtige eller underlødige – eller at den danske offentlighed skulle være fyldt med fabrikerede nyheder. Tværtimod. Dansk journalistik har nøgternt betragtet aldrig været bedre, mere nuanceret og stærkere researchet. Og efterretningstjenesterne i Danmark kunne ikke påvise et eneste udenlandsk forsøg på at påvirke 2019-folketingsvalget gennem medierne. Not so much is rotten in the state of Denmark.
Alligevel er den danske befolknings skepsis vokset. Markant endda. Ifølge den anerkendte Digital News Report fra Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford styrtdykkede tilliden til de danske nyhedsmedier med 11 procentpoint fra 2019 til 2020. Et »uforståeligt stort fald«, som det blev formuleret af professor Kim Schrøder fra Roskilde Universitet, en af de danske forskere bag rapporten. Og undersøgelser fra Eurobarometer viste i 2018, at tre ud af fire danskere i høj eller nogen grad mener, at misinformation er et problem.
Kan vi skelne USA fra Danmark?
Hvorfor mon? Ja, en hypotese kunne jo være, at den danske befolkning er blevet det, den har spist fra mediernes overdådige buffet af amerikansk dårligdom: mere bekymret, mere mistroisk, mere skeptisk.
’Ok, boomer’ vil nogen sikkert sige – med endnu et importeret udtryk – ’selvfølgelig kan vi skelne mellem USA og Danmark’. Kan vi? Jeg er lidt mere i tvivl, når jeg ser på fremvæksten af danske konspirationsteorier på nettet. Når jeg hører danske politikere – forleden var det Naser Khader (K) – bruge fake news-begrebet. Eller når jeg bevidner debatformen på de sociale medier, uanset om emnet er corona, #MeToo eller #BlackLivesMatter. Eller når jeg hører mine egne hel- og halvvoksne børn og deres venner ytre deres syn på danske politikere og den danske stat. Tillid er ikke det, der slår mig.
Danmark er ikke USA, Mariager er ikke Minneapolis. Det parlamentariske demokrati i Danmark baserer sig på det modsatte af det, vi i mere end fire år er blevet overfodret med fra Trumps Amerika: samtale, kritisk oplysning og en tillid til, at de personer, vi diskuterer med – politikere, myndigheder, medier, forskere eller borgere – som udgangspunkt ikke er løgnere og forbrydere, men derimod både kyndige og legitime deltagere i samtalen.
Derfor er det grundlæggende usundt, hvis medierne for intenst og for længe ad gangen spejler os i et afsporet USA. Og derfor har vi akut brug for en afgiftningskur. Uanset om Trump eller Biden bliver præsident, bør de danske medier skrue markant ned for deres USA-dækning.
Vi har brug for fire års kedsomhed for igen at kunne se, høre og forstå, hvad der foregår i resten af verden.
fortsæt med at læse
