0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
www.fashionpps.com/Ritzau Scanpix
Foto: www.fashionpps.com/Ritzau Scanpix

Marine Serre forsynede sine modeller med ansigtsmasker under modeugen i Paris. Om det var en kommentar til den verdensomspændende frygt for coronavirus eller ej, står hen i det uvisse.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Coronafrygtens symbol indtager modeugen: Ansigtsmasker er højeste mode på catwalken i Paris

Modsat hvordan det ser ud, har fransk topdesigner ikke digtet et modsvar til coronavirus ind i sin nye kollektion, der lige er blevet vist i Paris.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Er det en ret iøjnespringende pink benlås, modellens højre læg er forsynet med?

Man kigger nærmere efter ...

Men kig op, denne historie handler om masker!

Eller er vi allerede, her i coronavirussens tid, blevet så blaserte over for ansigtsmasker, at vi overser dem?

Violinstjernen Anne-Sophie Mutter spillede en koncert i Tokyo i sidste uge, hvor alle medlemmer af publikum var forsynet med ansigtsmaske til beskyttelse mod smitte med coronavirus, og i moden blev dyden taget på Paris Fashion Week i sidste uge, da den franske designer Marine Serre havde forsynet sine modeller med ansigtsmasker. Det fremgår ikke, om designeren rent faktisk var bekymret for sine modellers velbefindende, eller om hun simpelthen tog tidens store epidemiske trussel i ed på vegne af os alle sammen.

Holder den i længden, sådan rent fashionwise? Burkinien, den særligt badevenlige strand- og havdragt til muslimske kvinder, holdt vist kun sæsonen ud, og masker har aldrig haft den store modeappel. I hvert fald hvis man udelukker de ofte ret sexede halvmasker, man har brugt til karnevalet i Venedig for at sløre sin identitet.

Man støder hurtigt ind i maskeforbuddet i Danmark, i det omfang loven overhovedet håndhæves.

Marine Serres kollektion, hvis modeller alle havde maske for underansigtet, blev tegnet inden coronavirusudbruddet, og hun har også tidligere brugt ansigtsmasker – så sent som i september i fjor. Ansigtsmasken bruges i forvejen meget i Fjernøsten for at beskytte bæreren mod forurening i trafikken. Og adskillige blandt publikum bar også ansigtsmasker.

Marine Serre, 28, er tidligere blevet rost for at bringe virkelighedens verden ind i sine design, som altid har funktionalitet som vigtigt parameter.

Corona er tidens løsen; det, der binder os sammen, selv om det ene store arrangement efter det andet aflyses.

Frygten for at blive smittet har også haft andre konsekvenser. Publikum blev for eksempel advaret mod at røre ved eller bede om selfies med popstjernen Peter André i forbindelse med en koncert søndag aften, og André selv insisterede på Twitter på, at »jeg gav alle et knus. Alle, jeg mødte. Folk fortalte mig, at de var blevet bedt om ikke at røre ved mig, og der var ligefrem hængt skilte op. Jeg troede, det var en joke. Brillant! Jeg er nu officielt en diva uden at være en diva. Men altså helt alvorligt: Lad være med at røre ved mig!«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden