Nik & Jay: »Folk er hungrende efter kunst«

Tegning: Mette Dreyer
Tegning: Mette Dreyer
Lyt til artiklen

Niclas Petersen og Jannik Thomsen alias Nik og Jay sætter sig over for mig på hver sin stol i foyeren på Hotel Guldsmeden på Vesterbro.

Jay har hvide tænder og utrolig blide øjne, og han læner sig frem og sætter albuerne på bordet. Nik har lang frakke på, tatoveringer på fingrene, han læner sig tilbage og sætter den ene fod på kanten af en lænestol ved siden af.

De bor lige i nærheden og har studie i samme bygning. Men de bor ikke i samme lejlighed, det stoppede, da Nik fik børn.

Månen som tilskuer
Deres nye album, ’United’, fik fire hjerter af Politikens anmelder, som mener, at eftertanken har sneget sig ind med mørkere nuancer i duoens univers.

»Vi har altid gjort en dyd ud af at lave noget popmusik, hvor man siger, o.k., der er også et andet lag der. Denne gang er der måske mere dybde eller inderlighed. Man kan også høre, at vi ikke er så meget på klubben«, siger Jay. Teksterne tager dermed stadig udgangspunkt i duoens egne oplevelser.

LÆS ANMELDELSE

Nik & Jay sejrer med skamløs pop

»Det er rimelig meget os. Det vil være en svær nød at sluge, hvis man ikke er interesseret i os eller synes, vi er nogle røvhuller«, siger han.

»Men altså ...«, siger Nik.

»’Jeg’ er stadig det mest sagte ord i langt de flestes vokabularium«.

Duoen vil stadig gerne udfordre reglerne omkring, hvordan man opfører sig, når det handler om at sætte sig selv i centrum.

»I Danmark bliver du født, går i dagpleje, vuggestue, børnehave, folkeskole, gymnasiet, finder ud af, hvad du så skal læse, får dig et godt job, stifter familie, og så hygger du dig og får dig en gang Matadormix. Tænker du uden for det, kræver det en stor vifte af gåpåmod«, siger han og bekræfter, at det er så godt som umuligt at tale om duoens musik uden at komme ind på janteloven.

Sig det ligeud
En lavmælt tjener viser os ind i restauranten, hvor et bord med højrøstede kvinder omkring er i fuld gang med maden. Vi tager laks, ravioli, varm makrel i tomat og hummus med brød fra buffeten og sætter os lidt afsides. Der står postevand og saftevand fra Søbogaard på bordet.

Før i tiden var der altid alkohol. Om det var tirsdag formiddag eller lørdag aften. Duoen har for nylig medvirket i en dokumentarudsendelse, hvor Nik talte åbent om et alkoholproblem, han nu har lagt bag sig.

»Du tilfører jo ikke kroppen noget, du ikke besidder. Så jeg har skullet gå ind og finde ud af, hvor fuck det sidder i forvejen. Kan jeg overhovedet skrive uden? Kan jeg performe? Ja. Det har taget lang tid. Men det kan jeg godt«, siger Nik og kommer til at tænke på dem, der ikke kunne og døde unge. Som Jimi Hendrix og Curt Cobain.

LÆS OGSÅ

»Nogle er så forpint i forvejen, og når du tager noget, forstærker det tingene. Derfor ender Curt med at pløkke sig selv«, siger han. Jay bryder ind:

»Omvendt er det nok også derfor, sådan nogle som Rolling Stones stadig står der. De har været begge steder. De har fundet en ny måde. Bortset fra guitaristen«. Han griner, og Nik viser en meters penge mellem hænderne.

»En ud af en million kan suge så meget bon og tage så meget heroin og stadig stå op, og så tror alle de andre, at det kan lade sig gøre. De kradser af. Hvis du kigger på Mick Jagger i dag, jeg tror sgu ikke, han suger specielt meget bon. Jeg tror, han laver yoga 10 timer om dagen, og han får drukket sin spinatjuice«.

Den rette ånd
De er enige om, at stoffer og alkohol kan være en genvej til at slukke for tankerne, og at de ikke behøver den genvej nu.

Og inde bag tankerne, hvad er der dér? Ånd?

Nik & Jay sejrer med skamløs pop

»Ja! Hvor tit taler man lige om ånd i Danmark«, siger Nik og lyser op.

»Folk synes tit, det er underligt, hvis man ved første møde taler om liv og død eller åndelighed«. Nik kan ikke se, hvorfor der skal en undskyldning eller indledning til for at snakke om livets store spørgsmål. I stedet mener han, fokus alt for ofte er på det, man hurtigt kan bedømme. Som awardshows og anmeldere.

»Heldigvis er der også noget, det er svært at give et enkelt svar på. Hvem er du? Hvor kommer du fra? Hvor skal du hen? Hvad er kunst? Hvad skal den gøre? Hvad skal du bruge dit liv på?«, siger Nik og tilføjer, at man alligevel ikke kan forudsige, hvad folk har brug for, og hvad der vil blive en succes. Som for eksempel Yahya Hassan og hans digtsamling.

»Lige pludselig kommer der en dude ud af Trillegården med rimelig meget på hjerte. I løbet af en uge har du både bog- og digtformen tilbage. Du ved aldrig, hvad der sker. Folk er hungrende efter kunst. Jo mere moderne, jo hurtigere det går, jo mere reality, jo flere penge, jo mere aaaaaaarh!«, han griber i luften. Folk vil have huller i den grå virkelighed, pauser, forklarer han.

LÆS OGSÅ

Kan Nik og Jays musik bruges som åndehul?

»Det kunne være enormt fint. Vi ser ikke vores musik på den måde som en redning«, siger Jay.

Kan de overvundne kriser også bruges i musikken?

»Der var ting, vi skjulte lidt mere i starten. Vi var meget bevidste om, hvad vi meldte ud i de første år«, siger Jay. Nik forklarer:

»Lige netop her er vi erfarne. Vi spørger os selv, o.k.: Er vi klar til, at Ekstra Bladet bagefter skriver, at »Nik er alkoholiker«, og at »Jay har paranoia«. Er vi klar til det? Ja, det kan vi godt leve med«.

»Den vildeste følelse«

Nik & Jay har set deres monster i øjnene og er spurtet fra det

For duoen er musik som billeder. Og når inspirationen kommer, så ved de, hvad de skal.

»Vi har lavet det i så lang tid, så vi er nok bedre til at gøre noget ved en melodi, vi lige får ind, end ham, der cykler forbi på gaden og pludselig nynner en melodi på vej til posthuset. Det er det, vi arbejder med. Kommer der en melodi inde i hovedet, er det, fordi du skal gøre et eller andet ved den, forme den og give den videre«, siger Nik.

Føler du, at det kommer udefra?

LÆS OGSÅ Heldigvis er Nik & Jay stadig selvfede

»Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal forklare det. Jeg vågner op om natten, går hen til min telefon og siger noget fuldstændigt volapyk, men om morgenen er der et vers. Jeg kan ikke huske, jeg har lavet det. Jeg siger ikke »And he pointed at you – God«. Men det er energi«, siger Nik.

»Det er den vildeste følelse«, siger Jay.

»Men jeg vil gerne sige tak for det. Tak til Gud. Eller Allah, Buddha, Allan, systemet eller universet. Eller hvad han hedder – eller hun«, siger Nik.

Helene Navne

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her