Lørdag aften er det atter tid til et årets helt store popmusikalske fællesbegivenheder: Det hæderkronede danske Melodi Grand Prix.

10 deltagere skal dyste om at blive Danmarks repræsentant ved Eurovision Song Contest, der i år afvikles i København som følge af sidste års danske sejr i konkurrencen.

Hvem står så med de største vinderchancer? Det har Politikens musikanmelder Pernille Jensen et bud på. Men først skal hun lige have luft for sine frustrationer over kvaliteten i årets deltagerfelt:

»Jeg må nok erkende, at det var lidt hårdt at komme igennem alle ti sange. Jeg begriber ikke, hvorfor mange af dem er så ens. For mig at se handler Melodi Grand Prix ikke om at lave en sang, der lyder som alle andre. Det handler om at finde lige præcis den sang, som hele Danmark – og måske endda hele Europa – ikke vidste, de manglede«.

»Emmelie De Forests vindersang fra sidste år, 'Only Teardrops', er et virkelig godt eksempel på netop det. Det var nok de færreste sidste år, der gik og drømte om en keltisk inspireret popsang med fløjtetema og marchtrommer, sunget af en barfodet Ronja Røverdatter-type. Men pludselig var det bare ’the shit’. Det var uventet, og det lød ikke som noget andet – det gjorde Brødrene Olsen heller ikke dengang med ’Smuk som et stjerneskud’. Eller ham violin-knægten fra Norge (Alexander Rybak, der vandt med 'Fairytale' i 2009, red)«.

»Så selv om det er nemt at affeje Melodi Grand Prix som noget hjernedødt traditionsrytteri, synes jeg faktisk, at resultatet tegner et andet billede: Det er måske slet ikke så dumt at skille sig lidt ud«, mener Pernille Jensen.

Men hvem er så favoritten?

»Min favorit i feltet i år må være Basims ’Cliche Love Song’. Der er klart planket lidt klavertemainspiration fra Lukas Graham krydret med lidt friskfyrsenergi a la Bruno Mars, men jeg tror ikke, det er nogle helt tossede folk at stjæle lidt fra i MGP-regi«.

»Soul-pop er traditionelt set ikke en genre, der har gjort sig særlig gældende i MGP, så det er lidt knald eller fald. Han er nok nærmere dark horse. Jeg mindes heller ikke Basim som den helt store sanger, og det kan selvfølgelig afspore nummeret fuldstændig, når han står på scenen. Men han har charme, og det er nok den, han primært skal spille på. Det passer også fint til sangen. Ham hepper jeg på«.

Op til Melodi Grand Prix har der været spekuleret i, om det ville skade Basims vinderchancer, at han synger 'fucking' i omkvædet til ’Cliche Love Song’. Den bekymring slipper man for nu, da Basim har valgt at stryge det kontroversielle ord fra teksten.

fortsæt med at læse

Øde ø i København vinder kampen om Melodi Grand Prix