Hans tone er så blid, så blid, men det skal man ikke tage fejl af.

Når José Gonzalez lader fingrene spille hen over den klassiske guitar og lader sin stemme kærtegne mikrofonen, er det ikke små følsomme kærlighedssange og sweet nothings, der bliver hvisket dig i øret.

Det er tværtimod de største af de store temaer, der bliver vendt i den ultrabløde svenskers mund. Hvorfor er vi sat her på Jorden? Hvor begynder og slutter vores ansvar? Den slags.

Argentinske rødder

Der er gået otte år, siden Gonzalez sidst lavede en soloplade. I mellemtiden har han været involveret i forskellige projekter og haft travlt som medlem af Junip, men nu har han heldigvis fået tid til at lave sit tredje album efter ’Veneer’ (2003) og ’In Our Nature’ (2007).

Og selv om han ikke er svær at genkende på den silkebløde musikalske gangart, er der ikke desto mindre sket pænt store omvæltninger for den 36-årige sanger og guitarist fra Göteborg med de argentinske rødder.

De argentinske rødder er ikke uvæsentlige. José Gonzalez passede ind i den nye nordiske folkbølge med norske Kings of Convenience, men på ’Vestiges & Claws’ er der en sart, detaljeret opfindsomhed i musikken, delvis indspillet hjemme i køkkenet i Göteborg, som trods det faste akustiske fundament har en del til fælles med tonefaldet hos den argentinske elecronica- dagligstuekunstner Juana Molina.

Gonzalez har vinket farvel til noget af minimalismen fra hans første plader. Hvor han igennem årene ikke mindst har vakt opmærksomhed takket være sine fortolkninger af bl.a. Joy Divisioon og The Knife, har han denne gang udelukkende valgt egne sange og suppleret sit følsomme guitarspil med en ganske lille smule percussion, der faktisk gør en stor forskel. Som når han på ’Stories We Build, Stories We Tell’ pludselig trækker brokker fra en ørkenblues fra Mali ind i musikken.

En passende vuggevise

José Gonzalez er så beroligende et bekendtskab, at mange har fortalt ham, at de bruger hans musik til at berolige børnene, når de ikke vil sove.

Helt så indslumringsagtig er musikken ikke denne gang. Blid og følsom, jovist, men med uro, længsler, vrede og bekymring skvulpende rundt mellem nylonstrengene.

Også på det syv minutter lange ’What Will’ siver de vestafrikanske rytmer ind i musikken og giver den et liv, den ikke har haft før.

’Vestiges & Claws’ er albummet, José Gonzalez har taget tilløb til siden 2007. Det subtilt producerede album med den organiske lyd og de eftertænksomme sange har en dybde i sin smukke lak, som gør det til en plade, man vil blive ved med at vende tilbage til og nyde og inhalere på den lange bane.

I en anden musikalsk ramme ville sangene have kunnet lyde som grønne prædikener, men indrammet af Gonzalez’ stemme og guitar sluger man gerne store ord som »what will be our legacy/ faith in dogma or reasoning/ what will it be? if our will is free/ refine our tools and use our wings«.

Inspirerende og opløftende på flere planer.

fortsæt med at læse

NorthSide hyrer berygtet hiphop-klan