Paul Simon: »Vi mødte hinanden, da vi var 11. Vi begyndte at synge, da vi var 13. Vi begyndte at skændes, da vi var 14«. (2004)
Art Garfunkel: »Vi var et par skoledrenge fra Queens, der sang de R&B-sange, vi hørte på Alan Freeds rock’n’roll radioshow. Jeg havde sunget i synagogens kor. Når man hører ’The Sound of Silence’, er det Arties halvreligiøse stemme kombineret med vores kærlighed til The Everly Brothers«. ( 2012)
Simon: »Artie sang altid i skolen. I 4. klasse slog han os fuldstændig omkuld, da han sang ’(They Tried to Tell Us We’re) Too Young’. Da vi nåede til 7. klasse, spillede vi sammen i grupper. Venskabet blev bygget på mere end bare musik. Vi var meget ens, havde den samme form for humor – men uden musikken tror jeg ikke, vi ville have fortsat med at være nære venner«. ( 1980)
Garfunkel: »Det var Pauls mod, der til at starte med fik os ud i verden. Det var med hjertet i halsen, da to 15-årige drenge forlod Queens for at tage ind til Manhattan med Pauls guitar og banke på døren hos snuskede forretningsmænd. Vi sang, og efter 7 sekunder afbrød de os: Hvad kan I ellers?«. ( 2012)
Simon: »Da vi var 15, kaldte vi os Tom and Jerry. Vi fik et hit og kom på American Bandstand til Thanksgiving i 1957. Vi spillede samme dag, som Jerry Lee Lewis spillede ’Great Balls of Fire’. Vores sang hed ’Hey Schoolgirl’«. ( 1970)
Garfunkel: »Det var i teenageårene, at han og jeg øvede os i at få vores stemmer til at stå helt præcist i forhold til hinanden. Det var det, der bagefter gjorde ’The Boxer’ til noget særligt. Man kan høre det i alle vores sange. Når man kan være så tætte uden at have The Everly Brothers’ fælles dna i sit system, kommer man virkelig tæt på et andet menneske«. ( 2001)
Simon: »Jeg var 21, da jeg skrev ’The Sound of Silence’, og jeg må indrømme, at jeg er overrasket over, at den stadig holder (35 år senere, red.). Det mest modne fra den tid var ’Bridge over Troubled Water’. Det gik så stærkt med at skrive den, at jeg tænkte: Hvor kom det fra? Det ligner ikke mig. Og så gav jeg den til Artie. I flere årtier følte jeg ikke rigtig, at den sang var mig«. ( 2000)
Garfunkel: »Jeg læste til arkitekt på Columbia College. Paul og jeg var blevet venner igen, og han kom med de her søde folk-sange til mig. Jeg var jordemoderen, der hjalp Pauls babyer til verden og nussede om dem. Jeg vidste, at de her sange og den klang, vi havde fra vores teenageår, gav os en chance for en pladekontrakt«. ( 2012)
Simon: »Jeg skrev ’I Am a Rock’ under en af de mest deprimerende perioder i mit liv. Jeg skrev den i USA. Jeg var helt nede og indså, at jeg ikke kunne gå og gemme mig. Kort tid efter at jeg havde skrevet den, flyttede jeg til England«. ( 1967)
Garfunkel: »’The Sound of Silence’ begyndte at kravle op ad hitlisterne. I over tyve uger. Da den nåede 5.-pladsen i december, skrev jeg til Paul i England: Jeg tror, du bliver nødt til at komme hjem nu!«. ( 2001)
Simon: »Efter at albummet var indspillet, flyttede jeg til England. Jeg spillede på folkklubber og havde både en kæreste og en masse venner der. Jeg kunne spille musik der. Det kunne jeg ikke i New York. De ville ikke have mig. Men på et eller andet tidspunkt havde nogen lagt nogle trommer og bas på ’The Sound of Silence’ og udgivet den. Jeg var i København, da den blev et hit«. ( 1970)
Garfunkel: »Paul var i London. Han var færdig med Paul og Artie. Og det har gjort ondt på mig i alle årene. Det, vi havde arbejdet på, var ved at lykkes. Men han ville blive i London hos sin kæreste og være folk-sanger. Nu er vi newyorkere og ved, at en chance skal gribes. Så vi fik lagt en plan for, hvordan vi kunne arbejde sammen musikalsk igen og bygge videre på vores succes«. ( 2012)
Simon: »Vi indspillede vores plader, indtil vi kom til ’Bridge over Troubled Water’ (1970), hvor vi begge sagde uden omsvøb: Jeg bryder mig ikke om den måde, du gør det på. Gør det ikke på dén måde, men på denne her måde. Syng ikke sådan, skriv ikke sangen sådan. Artie begyndte at indspille film, og det var det naturlige tidspunkt at stoppe på«. ( 2000)
Garfunkel: »Det er sundt for mig, at have noget albuerum. Jeg kan synge i den toneart, jeg har lyst til, og vælge de sange fra, jeg ikke har lyst til. Jeg er en egoist med god samvittighed. Jeg er glad for at være solo«. ( 1998)
Paul Simon og Sting synger hinandens sange i OdenseGarfunkel: »Pauls hjerterytme er bare hurtigere end min. Han er mere neurotisk end jeg, han har mere brug for at opnå noget nyt, end jeg har. Jeg kan sætte mig tilbage og spise en fersken og har ikke behov for at arbejde ligesom ham«. (1975)
Simon: »Artie og jeg har delt ansvaret, men ikke den kreative proces. Det var svært at finde balancen, når jeg skrev musikken og han ikke gjorde andet end at synge. Som et hold mistede vi balancen«. ( 1982)
Garfunkel: »Simon & Garfunkel var jo strålende. Det havde flere album i sig, mere latter i sig. Men hr. Simon så anderledes på det. Hvordan tror du, han ser på det? Når han ser tilbage? Han tænkte: Artie laver film med Mike Nichols (’Carnal Knowledge’) her midt i sit liv. Jeg tænkte: Det er Paul, der står med guitaren og skriver sangene, måske skulle Garfunkel vokse lidt ved siden af, måske skulle han prøve at blive skuespiller«. ( 2011)
Simon: »Jeg ville gøre næsten – og ordet næsten er vigtigt her – alt for at gøre Art glad. Jeg holder af vores venskab. Men det eneste, jeg ikke vil, er at ændre ved essensen af min musik. ( 1983)
Garfunkel: »Vi var jo skæbnebestemte. Ingen i verden kender mig bedre end Paul. Nu kan jeg ikke tale på hans vegne, men jeg tror, han har det på samme måde med mig. Men vi kan ikke altid finde ud af det sammen. Vi har varme år og kolde år. De her år er kolde. Vi taler ikke med hinanden for tiden«. ( 1987)
Simon: »Jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle give en koncert igen. Det var virkelig ubehageligt i 93. Hvorfor skulle jeg udsætte mig selv for sådan en dårlig oplevelse igen? Vi var ikke enige om noget som helst. Ikke desto mindre: Blandingen af vore to stemmer var virkelig noget særligt. Alle syntes om det, og jeg satte selv pris på det«. ( 2000)
Garfunkel: »Han har travlt med at lægge afstand til Simon & Garfunkel og hade de sange. Han vil være en kunstner, der er vokset fra alt det gamle. Men fans siger altid, at de elsker de gamle sange og spørger, om der er en chance for, at de kan se os sammen igen. Jeg er på deres side«. ( 1987)
Garfunkel: »Pauls succes (med ’Graceland’, red.) har ikke noget med mit eget comeback-album at gøre. Tiden var bare moden. Jeg har haft en skriveblokering. Folk siger, at jeg kan skrive gode tekster, men jeg tror ikke på dem. Og nu skal du ikke gå og tro, at Paul har noget med den blokering at gøre«. ( 1987)
Art Garfunkel forsvandt før svensk koncertSimon: »Det meste af ens talent er en gave, men noget af det er også held. Det er jeg godt klar over. Jeg blev født på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det var også heldigt, at jeg aldrig blev et sexsymbol. Det har sparet mig for det pinlige ved at skulle spille ung«. ( 1993)
Garfunkel: »Vi fejrede hans fødselsdag med en fest nede i Greenwich Village. Alle var der for at fejre ham. Min tilgang var den modsatte. Jeg så 70-års dagen som en bølge, og så dykkede jeg ned under den«. ( 2011)
Garfunkel: »Et nyt album med Simon & Garfunkel er drømmen om et meget, meget fantastisk projekt. Det burde kunne lade sig gøre. Han er ikke holdt op med at udvikle sig musikalsk, heller ikke jeg. Han er ikke holdt op med at vokse som menneske, heller ikke jeg. Vi burde kunne finde ud af det. Men der skal to til en tango«. ( 2012)
Simon: »Da jeg første gang spillede ’Bridge over Trouble Water’ for folk, fik jeg ikke rigtig nogen reaktioner«.
Garfunkel: »Den gjorde indtryk på mig«.
Simon: »Nej, den gjorde ikke«.
Garfunkel: »Jo, den gjorde, jeg elskede den. Og jeg elskede den måde, du sang den i falset på og syntes, det var en fantastisk sang. Jeg har godt læst, at du tror, jeg ikke kunne lide den, men jeg kunne virkelig godt lide den«.
Simon: »Jeg husker nu, at du sagde, at du ikke ville synge den, da jeg tilbød dig at synge den. På det tidspunkt sang vi jo ikke solo på vores sange, så jeg tilbød dig faktisk sangen«.
Garfunkel: »Nej, jeg sagde, at du skulle synge den, fordi din falset lød uudforsket. Det var venligt ment, jeg syntes det var en fantastisk sang, men jeg syntes også, du skulle lade være med at undervurdere din egen falset«.
Simon: »Det lyder som revisionisme, men jeg accepterer det«. ( 2004)
Kilder: The Observer, Jyllands-Posten, New York Magazine, NPR, Melody Maker, The New York Times, Playboy, AP, SongTalk, The Times, Rolling Stone, Los Angeles Times, Sunday Express og Hit Parader.
fortsæt med at læse
