Der var engang en sanger, der sprang ned i et mørkt kaninhul fyldt med mdma, coke, damer og høj musik. Abel Tesfaye, manden bag fænomenet The Weeknd, skrev sange fra det mørkeste hjørne af natklubbben. Han blandede post punk, indierock, r’n’b og elektronisk musik sammen til en stærk, saftig og toneangivende cocktail. Men The Weeknd sprang op af hullet og op på den store scene, gik fra at være r’n’b-pioner til at blive en stor kommerciel popmaskine, der nu laver krydsningen mellem sovekammerpop og Michael Jackson-jam.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvad sker der, hvis man inviterer fem hjemløse romaer ind i sit hjem? Det fandt Benedicte Toftegaard ud af
-
Det sidste trumfkort smuldrer for den svenske højrefløj
-
PET: Rusland har planlagt »meget konkret« sabotage mod Danmark
-
»Så dumt«: København vil indføre deltidspladser i daginstitutionerne
-
Nogle lærere hilste kort, sendte mig et afmålt blik og virkede irriterede over min tilstedeværelse
-
Kim Skotte: Almodóvars nye film vækker mindelser om mesterværk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Hannekia Foged
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sigge Winther Nielsen