Historien om indspilningen af ’Blood On The Tracks’ i 1974 er en af de rigtig gode om Bob Dylan og hans noget specielle arbejdsmetoder.
Mere end 40 år efter, hvor 1970’erne er blevet en fjern og falmet verden af i går, og de fleste af årtiets store figurer enten er døde eller borte eller begge dele, oplever vi jo det – nærmest – mirakuløse, at ’The Bob’ ikke alene stadig er iblandt os, men til stadighed derude i alverdens koncerthaller på sin evige turné.




























