12Bad Bunny: X 100pre (Rimas): Fascinationen ved Bad Bunny begynder muligvis med hans excentriske udseende, men ender altid hos hans stemme. Den dybe baryton, der på hans debutalbum, ’X 100pre’, både synger blidt over 80’er-synth, rapper bralrende i reggaeton-traditionen, føjer en punkfornemmelse ind i det puertoricanske musik-mix og finder nye måder at slå spanske smut hen over tidens latinbølge. Dét er lyden af global superstjerne. (sl)
11Lingua Ignota: Caligula (Profound Lore): Kristin Hayter kalder sin musik for overlevelseshymner, og på sit tredje album, ’Caligula’, drager hun inspiration fra et voldeligt forhold. Og det kan man godt høre. Det er årets med afstand mest ubehagelige album, fyldt til bristepunktet med kvindeskrig og dommedagsklaver – og en dyb taknemmelighed over at være kommet ud i live. (pj)
10Tyler, The Creator: Igor (Columbia): Den amerikanske rapper med den kælderdybe vokal har gennemgået en vild kunstnerisk udvikling i det snart forgangne årti. Fra at være det bevidst besværlige centrum i kollektivet Odd Future slutter han dekaden af med ’Igor’ – et neosoulet hiphopalbum, der er lige så følsomt og forvirrende, som det er svært at lægge fra sig igen. (pj)
9Billie Eilish: When We All Fall Asleep, Where Do We Go? (Interscope/Universal): Årets mest omtalte popstjerne var 17-årige Billie Eilish, der sammen med sin producerbror Finneas debuterede med et sjældent dystert popalbum, som spændte vidt. Fra klimafrygt og afdøde venner til teenagetvivl og storhedsvanvid. Originalt, personligt og kronisk medrivende. (pj)
