Var det skandalerne, antisemitisme eller manglen på talent, der henviste komponisten Victor Bendix til glemslen? Nye udgivelser fortæller historien og fremfører musikken.

En elskerinde forsøgte at dræbe ham, en anden begik selvmord: Glemt komponists livshistorie er spækket med skandaler

En elskerinde forsøgte at dræbe komponisten Victor Bendix. En anden begik selvmord på grund af deres affære. Foto: Foto fra bogen
En elskerinde forsøgte at dræbe komponisten Victor Bendix. En anden begik selvmord på grund af deres affære. Foto: Foto fra bogen
Lyt til artiklen

I udkanten af Rungsted i august i år 1900 rettede pianisten Augusta Schiøler en pistol mod sin klaverlærer, den kendte komponist Victor Bendix. Efter håndgemæng affyrede hun den – dog uden at ramme. De to havde haft en længere affære med en søn til følge, og da Bendix ikke ønskede at anerkende faderskabet, opsøgte Schiøler ham igen og igen. Han tævede hende på armen med sin stok, så hun i fem år ikke kunne spille – og da skandalen efterfølgende blev oprullet i alle aviser, måtte Bendix forlade det danske musikmiljø i en periode og forsøge sig i Tyskland.

Historien om den skandaleombruste komponist Victor Bendix fortæller musikjournalisten Jens Cornelius i det seneste bind i den gode serie om halv- og helglemte danske tonesættere, ’Danske komponister’. Og hvilken historie! Ud over at være en kontroversiel skikkelse i datidens kulturliv var Bendix også en central dansk komponist, som skrev fire symfonier, en stor klaverkoncert og et væld af kammermusik. Han blev dog sjældent for alvor anerkendt i sin samtid, og efter sin død i 1926 forsvandt hans musik også fra offentligheden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her