Squid er et band, der slynger sine arme ud i alle tænkelige kroge af musikken og hiver alt muligt skørt og skønt hjem – noget af det er guld, andet er sværere at identificere. Det er et af de mest bemærkelsesværdige rockbands i England lige nu, der her albumdebuterer.
Man kunne lidt drilsk kalde deres musik for konservatoriepunk. Squid lyder som konservatoriets utilpassede drenge, der kom for sent til jazztimen.




























