Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
WILMANN THOMAS (arkivfoto)
Foto: WILMANN THOMAS (arkivfoto)

Suede-forsangeren Brett Andersons fjerde soloalbum har 3-4 gode sange, men resten skæmmes af tyndbenede melodier og ikke alt for oplagte sprogblomster.

Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Suede-forsangers soloplade forfalder til tyndbenede melodier

Bålet brænder ikke endnu for Brett Anderson på hans fjerde album - men gnisten er tilbage.

Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sideløbende med rygterne om et nyt album med Suede engang næste år kommer det fjerde soloalbum fra gruppens sanger, Brett Anderson.

Det er næsten synd for 'Black Rainbows', der ellers viser, at rendestenens elegante rockcrooner endelig er ved at slå til uden bandets selskab.

Fra begyndelsen med den velformede ballade ’Unsung’, der netop giver Andersons stemme det svævende flow, den er skabt for, og det følgende hit(!) 'Brittle Heart' står det klart, at noget særligt er på færde her.

LÆS OGSÅ

Hvornår Brett Anderson sidst har været i nærheden af et hit, skal man nærmest være arkæolog for at have styr på.

Leverer fyrtøjet
Men på 'Brittle Heart' med de knastørt marcherende trommer, guitarer og en opløftende tekst lover Brett Anderson at fyre op igen: »give me your brittle heart and I’ll light a fire«, synger han.

Og lyder, som om han både mener det og er i stand til at levere det nødvendige fyrtøj.

»I am yearning/ I’m still burning«, synger han videre på den intense 'The Exiles' med endnu en mindeværdig melodi.

Melodiske benspænd
Nuvel. Endnu har Brett Anderson ikke fået antændt de vildeste flammer i sin solokarriere, men han er godt på vej med det mest rockende af de fire album.

LÆS OGSÅ

'Black Rainbows' synes at vise vejen til det, den ranglede sanger med den altid lokkende og antændelige stemme er bedst til – nemlig at synge rock i spidsen for et band.

Det gør han forhåbentlig igen næste år med Suede. Og han kan roligt tage 3-4 sange med herfra og udelade gruppen af sange midt på albummet, hvor komponisten Anderson forfalder til sin dårlige vane med tyndbenede melodier, som udsættes for brutale benspænd i teksternes ikke alt for oplagte sprogblomster.

Bålet brænder ikke endnu, men gnisten er tilbage.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden