Hele aftenen holdt omkring 300 demonstranter vagt ved spillestedet The Rock i København, hvor den jamaicanske reggae-stjerne Buju Banton skulle spille sommerens mest omdiskuterede koncert. Banton udgav i 1992 den stærkt homofobiske sang 'Boom Bye Bye' og det havde fået demonstranterne på gaden med protester mod koncerten og opfordringer til at aflyse den. Det var åbenbart nok til at holde Buju Banton på afstand. Den jamaicanske konge af dancehall-scenen viste sig nemlig som lidt af en tøsedreng, der ikke turde møde op ved The Rock for at passe sit arbejde, før demonstrationen var opløst kl. 22. Da gik dansen på det smeltende varme The Rock allerede flittigt til livskraftige rytmer fra en reggae-DJ. Da koncerten endelig kom i gang kl. 22.45, kunne de som alle andre i salen konstatere, at det var meget svært at være på vagt med alle kritiske sanser tændt. Et saftigt sugende beat fra The Shiloh Band samlede al energien til sig og fik straks dansen til at vugge sig gennem The Rock. Først gav de tre dejlige og velvoksne sangerinder, The Angels, gyngende sange som 'Darkness In Your Eyes' og 'You're Chosen'. Så entrede en forrygende reggaeton rapper, der blot blev introduceret som The New Kid i elegant hvidt tøj og højenergisk optræden, scenen. Hvorpå den medbragte gæst Assassin diverterede med en noget mere stivbenet og maskinel reggaeton. Endelig kunne hovedpersonen komme til. Ind dansede den høje, ranglede Buju Banton, afmagret som en junkie. Svajende og bukkende med dreadlocks piskende rundt om sig som elektriske ledninger med masser af volt fra et strømførende kranie. En højenergisk, tætpakket og antændt koncert foldede sig ud i midnatstimen foran det velspillende band med den noble, gråsprængte guitarist som elegant solist. Med diplomati af den mest svedige slags fik Buju Banton overbevist sit københavnske publikum om, at han er andet og mere end en homofobisk voldsmand. Sange som 'Not An Easy Road' og 'Champion' foldede sig ud sammen med Buju Bantons besværgelser af sin Jah (Gud) og inderlige opfordringer til at lade krig, ufred og atomkraft passe sig selv for at finde sin egen fred på »dette magiske sted«. Ikke et ord værdigede Buju Banton hverken homoseksuelle generelt eller demonstrationen udenfor. Man kunne have ønsket sig en klar afstandtagen til de voldelige budskaber, men den kom desværre ikke. Da koncerten endelig var slut, mindede Skindergade såmænd også om sig selv på en ganske almindelig tirsdag aften igen. En meget besynderlig magtkamp var slut. Uden vindere. Men trods alt med værdighed for begge parter.