Lyt til artiklen
Operagalla er store kjoler og korte hit. Ikke komplicerede forhandlinger i gudefamilier om ære og barmhjertighed iklædt ekstremt lange melodilinjer bygget af motiver med avancerede referencer til alle mulige andre steder i en 16 timer lang operacyklus.
Strøg derudad
Eller hvad? Fredagens kulisseløse opførelse af ’Valkyrien’ som gallaaften på Operaen rokkede lidt ved den grundregel. De fire timers Wagnerforviklinger strøg derudad som en fest.
Ideen om en koncertopførelse af netop et af Wagners musikdramaer er naturstridig. Wagners ambition handlede om at skabe Gesamtkunstwerk, hvor musik, billede, tekst og handling smeltede sammen til et uadskilleligt hele med signaler på kryds og tværs mellem de forskellige medier.
Men bare fordi Wagner næppe ville have ønsket sig koncerten som hyldest, kunne vi andre jo godt nyde sangerne på Det Kongelige Teater synge sig helt ud i rummet på flade fødder. Med fagter og desperate eller vrede øjne som de primære dramatiske virkemidler.
Holtens britiske opera streamer fra prøverne Højdepunktet kom allerede med første akt, hvor Stig Fogh Andersen og Ann Petersen opdager hinanden som tvillingerne Siegmund og Sieglinde. De to forenes i kødelig søskendekærlighed formuleret som fantastiske, massive klangflader af buestrøg og messing.
