To unge svenske piger står med ørerne helt nede i den enes telefon, hvis højttalere kværner løs med ’Køb bananer’, imens de tramper taktfast i gulvet med deres højhælede støvler.
En midaldrende kvinde står med lukkede øjne og synger med på alt lige fra Soya og Karen Blixen til den efterfølgende guitarsolo på ’Kloden drejer stille rundt’.
LÆS OGSÅ Kim Larsen genudgiver forbudt plade
Helt ude til venstre for scenen maser to andre kvinder sig fri fra flokken og danser med sig selv og hinanden oppe i hjørnet, imens de skråler med på ’Det bedste til mig og mine venner’.
Bagest i salen kravler unge mænd op på skuldrene af hinanden og hæver knyttede næver over hovedet i vild jubel, når der kommer en sang, de kender.
Fyldt til bristepunktet
Kim Larsen-koncerter er en fest.
Og Kim Larsen-koncerter er om ikke for alle, så i hvert fald for de fleste. Man skal i hvert fald enten være stokdøv eller i overordentligt dårligt humør for ikke at blive ramt før eller siden.
For når man går til koncert med en kunstner, der har et bagkatalog som Kim Larsens, går man uvægerligt til koncert med nostalgien. Med – for mit eget vedkommende – akutte minder om lugten af bagsædet af en gammel bil eller lyden af en sønderslidt båndoptager. Vækket af sange, der var langt fra min verden, men samtidig også helt tæt på.
For mig er det stadig det, Kim Larsen kan, når han er bedst. Men det skete kun i glimt, da han sammen med Kjukken gæstede et Store Vega fyldt til bristepunktet.
Unødvendige tilbygninger
Det var ellers en grundigt rystet pose med sange, Larsen havde med sig, selv om det var lige vel gavmildt at spille næsten hele det seneste album ’Du glade verden’ fra sidste år.
Selv om skæringer som ’Så meget jord’ og den klædeligt melankolske ’Så ved du hvordan’ er glimrende takes på lyden af Kim Larsen anno 2013. Men det var i høj grad, og måske ikke så overraskende, Larsens sange af ældre dato, der gang på gang trak stikkene hjem.
LÆS ANMELDELSE
Kim Larsen er blevet en hankat på automatpilotDet var dog, som om navnlig Kjukken prøvede at trække de gamle sange lidt længere frem i tid ved for eksempel at tynge en sang som ’De smukke unge mennesker’ ned med et klodset og tandsmørstykt lag af trinde synthesizere, ligesom den til stadighed guddommeligt smukke ’Kvinde min’ fik et underligt klaverakkompagnement, der virkede som unødig tilbygning til en sang, man slet ikke behøver at pille ved.
Da gik det noget bedre på de mere simpelt skårne sange med ’Christianshavns Kanal’ som det fineste eksempel.
Pauser i og under koncerten
Koncertens største mavepuster var imidlertid en næsten 25 minutter lang pause, der faldt små 50 minutter inde.
Måske fordi den 67-årige Larsen havde brug for en halvleg. Eller for at give det i forvejen ganske selskabeligt overrislede publikum lejlighed til at gå i baren igen. Det var der for så vidt ikke noget odiøst i.
Men uuuuh, det var fredag aften, og ballet det var lige begyndt. Og den noget langtrukne pause trak en god portion af energien ud af koncerten, hvis anden halvdel virkede noget tam i forhold til den første.
Desuden var den noget mindre lystige sandhed om den overflødige pause, at publikum i forvejen brugte sangene fra ’Du glade verden’, der udkom i november sidste år, som ølhentepauser.
Når man ikke som de to mænd foran mig brugte sangen ’Solopgang til midnatspriser’ til at se en video på den enes iPhone, hvor en rolling trak af sted med et tog i en snor...
Cigaretforskrækkelse og Bendtner
Til gengæld var der fuld valuta på aftenens højdepunkt, den førnævnte ’Kloden drejer stille rundt’.
Det var den, jeg tog med mig hjem. Ikke alle automatpilottiraderne mod samfundets cigaretforskrækkelse eller noget af det andet fis, Larsen fik lukket ud undervejs. Selv Nicklas Bendtner blev med sin spritkørsel til et stakkels offer i Larsens skingre optik.
LÆS OGSÅ Kim Larsen: »Jeg er ikke kunstner, jeg er popsanger«
»Jeg er jo bare popsanger«, siger han altid, når han bliver bedt om at give egentligt svar på tiltale.
Hold nu bare fast i det, Larsen.
fortsæt med at læse
