Det Kongelige Teater har skaffet Nikolaj Znaider de ædle violiner, han for nogle år siden ikke selv havde økonomi til at betale. Først var det en Stradivarius. Sidenhen den Guarneri del Gesu, han nu spiller på. Som tak – det ligger der en fast aftale om – leverer stjernen så en række koncerter i Det Kongelige Teaters regi. Mandag aften var det et par venner fra den internationale scene, Nikolaj Znaider havde taget med til en klassisk aften med kammermusik i teatret, og det var ikke hvilke som helst venner, violinisten havde inviteret til København. Opdatering af 70ernes ikoner Den unge palæstinensisk-israelske pianist Saleem Abboud Ashkar har så store protegéer som dirigenterne Zubin Mehta og Daniel Barenboim i ryggen. Han har gjort sig stærkt bemærket de seneste år, hvor han også har været i Danmark en del gange. Både solo, som kammermusiker og med orkester. Denne gang fik vi ham så sammen med cellisten Mathias Beyer-Karlshøj fra Henschel Kvartetten og Nikolaj Znaider i den klassiske formation kaldet klavertrio. De tre har indtil nu så vidt vides ikke udgjort en fast enhed, men der er rygter om en kommende pladeindspilning, og deres indledende trio af Beethoven – den i Es-dur fra opus 1 – mindede lidt om en opdateret udgave af halvfjerdsernes ikoner Pinchas Zuckerman og Daniel Barenboim, når de spillede bred, poleret trio med Jacqueline du Pré. Tre musikere på højt niveau Sikkerheden hos Abboud Ashkar og de perfekte linjer hos de to strygere, der var som klistret til hinanden, imponerede. Men i den næste ungdomsklavertrio, Sjostakovitjs første af slagsen med tilnavnet ’Poème’, vaklede tingene lidt mere. Med tre musikere på dette høje niveau var det bagateller, der var tale om. Men fordi det umodne og sjældent opførte værk kræver et stort krafttilskud for rigtig at overbevise med sine blandede mindelser om Wagner, Skrjabin og moden Sjostakovitj, var det op til Brahms’ klavertrio i c-mol at tage stikkene hjem efter pausen. Det gjorde den også. Der findes fortolkninger på cd, som leverer varen mere færdigbearbejdet, end hvad de tre venner præsterede på den ikke udsolgte Gamle Scene, men vi oplevede tydeligvis musikere fra den virkelig gode ende af spektret. Ingen ekstranumre! Det er vanskeligt at sige, hvor meget de havde forberedt sig på mandag aftens koncert, hvor lysene efter Brahms straks blev tændt. Ingen ekstranumre! Men selv om der var tale om en pligtaflevering fra Znaider som tak for hjælp med violinen, var det musikalsk set en lovende oplevelse at høre ham og pianisten Abboud Ashkar sammen. Det kunne være spændende, hvis samarbejdet blev udbygget yderligere, så vi kan opleve mere kammermusik fra solisten Znaider. Han dyrker i stigende grad en international dirigentkarriere, men det klædte ham nok så godt at spille Beethoven og Brahms i intime rammer.