At være til koncert med Miley Cyrus er som at dryppe hallucinerende syre på hornhinden. Og kaste en håndgranat ind hjernens kontrolcenter.
Virkeligheden glider dig af hænde, og det eneste svar er en boblende latter. Med et hashtag på.
Onsdag aften så det ellers ud som om, at Forum var pyntet op til børnefødselsdag. Enorme balloner i stærke farver hang på snore under hallens sorte loft. Og publikum var fra de meget unge piger til børn med forældre på slæb.
Nogle så Hannah Montana for ti år siden, nogle så det i går. Og nogle lukkede sikkert øjnene, da den tidligere Disney-stjerne under hiphop-pastichen, 'Love Money Party' kom kørende ind på en guldbil, liggende på køleren med vidt spredte ben i en bekymrende lidt tøj.
Turde knap blinke
Det kunne få den del af tweenie-skrigeriet til at forstumme, som den alternative opvarmningsmusik med Pink Floyds 'Dark Side Of The Moon' og The Flaming Lips' 'Do You Realize' ikke allerede havde fået lagt en dæmper på.
En del af det unge publikum blev således udfordret, mens de fleste af turde knap nok blinke med øjnene. for der skete uafbrudt et eller andet skørt i det opkørte sceneshow.
Lige fra det øjeblik den 21-årige Nashville-pige kom rutsjende ned af en overdimensioneret udgave af hendes egen tunge til det tordnende beat fra 'SMS (Bangerz)'. Miley Cyrus twerkede om kap med en kæmpekvinde og en dværg, løb rundt mellem dasende tøjdyr, fik besøg af en rapper med et hovedet på to meter og tørpulede både biler, plastikbananer og en omvandrende joint.
Cirkus Miley er en visuel kamikaze af referencer. Forstærket af billedbombardementet på en gulv-til-loft-storskærm, hvor tegnefilm, zombie-animationer og surreelle 3-D sekvenser buldrede ud i hovederne på os. Sammen med en kaskade af bandeord og udbrud, som nok skal holde hende på pæn afstand af Disney-koncernen i fremtiden:
»Oh shit, I'm high from smoking!«.
MAGASINET
Miley har givet Disney og Hannah Montana fingerenHvad end hun ligger og tager sig i skridtet i en imiteret pornoscene i en gigantisk lyserød seng under '#getitright' eller danser linedance i sine hvide cowboystøvler til '4x4', er energiniveauet til en Miley Cyrus-koncert som en kernereaktor ude af kontrol.
Og det er lige præcis, hvad Miley Cyrus er. Uden kontrol. Ikke på en selvdestruktiv eller påtaget provokerende måde.
Nej, hun har bare sluppet hæmningerne og nyder tydeligvis det frie fald i et rum uden regler. Eller er det en opdrift? Svært at sige. I Miley Cyrus' verden er selv tyngdekraften og proportionerne sat ud af kraft. Så man kan ride ud over publikum på en fem meter lang hotdog og synge:
»I've turned into someone else«.
Hvis det her var en fødselsdag, var det godt med LSD i glasuren på lagkagen.
Pigen kan virkelig synge
Var der slet ingen musik? Jovist. Miley Cyrus og sit ofte rockende band kom grundigt rundt i alle hjørner af hendes fjerde album, 'Bangerz'. Og ikke så meget mere.
Fra en country hidsig version af 'Do My Thang' til den store ballade, 'Adore You', hvor Miley Cyrus viste, hvor stærk en sanger hun er. Ikke mindst i det nedre register. Pigen kan virkelig synge. Og samtidig spjætte rundt i rollen som en ekstatisk entertainer, der kan sætte en tone på pause for at skyde en bemærkning af til publikum og ubesværet fortsætte sangen øjeblikket efter.
Uden ærefrygt eller større respekt gik hun også i kødet på sakrale sange som The Beatles' 'Lucy In The Sky With Diamond' - i en The Flaming Lips forvredet version, hvor omkvædet trykkes ned i halvt tempo. Og da hun dukkede op ude blandt publikum for at give et par akustiske sange, var det blandt andet The Rolling Stones' 'Wild Horses' og gudmor, Dolly Partons 'Jolene'. Den fik et Miley-twist med på vejen:
»Jolene, you slut, I fucking hate you, bitch!«.
Hurlumhej-showet overskyggede dog ofte musikken.
Godt det samme for flere af de middelmådige sange, som hobede sig op mod slutningen. Her tabte den rebelske heltinde noget af pusten, og to timer var unødvendigt langt for noget, der var så øjeblikket sjovt! Derfor gav hun desværre en unødvendigt lunken udgave af den ellers forrygende powerballade, 'Wrecking Ball', og pludselig var der også tid til at bide ordentlig mærke i Forums rungende elendige lyd.
Den svage og lidt for professionelt aflirede slutning kappede toppen af hele fornøjelsen. Det ændrer dog ikke ved, at Miley Cyrus allerede havde blændet Forum omkuld med sit outrerede miskmask af genrer, udtryk og ublu virkemidler.
Man kan læse mange kloge analyser af Miley Cyrus barnestjerne-komplekser, om det banale Dinsey-oprør eller om et markedsorienteret anti-produkt i industriens vold. Men den Miley Cyrus, der spurtede rundt i stor saunahal på Frederiksberg onsdag aften var en generationsstemme.
Repræsentation for internetgenerationen
Godt nok er Miley Cyrus stadig Nashvilles egen countrypige, der har en del cowboyhatte med i sit show og slutter af med 'Party In The U.S.A.' i stars and stripes, konfetti og fyrværkeri som et lille Super Bowl.
Men hun vrister tungen fra The Rolling Stones, mixer tegnefilm med computerspils animationer og vader uanfægtet ind og ud af rockhistoriens kanon. Tilsat en LOLcat eller lidt MDMA. På den måde repræsenterer Miley Cyrus internet-generationen, if value then copy. Modsat romantikkens høje tanker om den originale kunstner, sampler og klipper hun alle steder fra. For at dele, græde og grine af det hele bagefter.
Det er ikke en form, der nødvendigvis er lige så overrumplende skæg om bare fem år. Eller ti. Ud over 'Wrecking Ball' vil sangene hurtigt blive bedaget. Men lige her i 2014 er Miley Cyrus et euforiserende sindbillede på nutiden.
fortsæt med at læse
