Onsdag aften spillede det irske post-punk band Fontaines D.C. på Orange Scene. Men i slutningen af koncerten fik de pludselig uventet besøg.
I et kvarter af bandets tid fik propalæstinensiske aktivister iført keffiyeh-tørklæder taletid. Bagtæppet bestod af svajende palæstinensiske flag, mens publikum blev opfordret til at synge med på blandt andet ’Free, free Palestine’ og det mere kontroversielle ’From the river to the sea’.




























