Selv halvanden hundrede meter fra Orange Scene er det vanskeligt at møve sig frem i mængden af rockende Kashmirfans.
Veninderne Sarah Larsen og Signe Bugtrup har dog fundet plads til et forsøg på en fælleskorograferet dans med spjættende trin fra side til side.
»Uuuh, lets go out to night. You don't need to be frightened«, synger de unge kvinder med på forsanger Kasper Eistrup og bandkammeraternes 'She's Made Of Chalk'.
Om det er kalk eller støv, der har lagt sig på Eistrups stemmebånd, er uklart. Men et eller andet rustent er der i lyden fra scenen.
Der er sket noget med stemmen
»Der er sket et eller andet med hans stemme. Han rammer i hvert fald ikke alle tonerne. Men det gør jeg jo heller ikke«, siger Signe Bugtrup.
»Er det noget med, at han ikke kan synge de gamle sange længere?«, spørger hun undrende.
Sarah Larsen vil dog gerne have med i regnestykket, at koncerten alt i alt har været »super«. »Super duper«.
»Han er sgu da totalt rusten!«, udbryder en fyr ti meter længere fremme.
At dømme efter folks velvilje til fællessang virker mislydene til at leve med. Som om festivalen på tredjedagen spejler sig fint i krebsrøde Eistrup på scenen.
Lidt tyndt men godt comeback
Han har nu bevæget sig ned foran scenen med guitar og sin mundharpe for at synge 'Aftermath' i noget nær øjenhøjde med publikum.
Crowdpleaser eller folkeforfører - opkoget af publikum i pit-området foran scenen kvitterer med fremstrakte festivalarmbånd på håndled i tusindvis.
»Han lagde lidt tyndt ud. Det virkede som om, han manglede selvtillid, men så slutter han med det her«, siger Marcus Dolfer, mens han peger rundt med armen i en halvcirkel.
»Sådan, Roskilde! Tak skal i have«, råber Eistrup hæst med sort kasket med et stort, hvidt K indprintet.
K for Kasper og K for Kashmir, som det for det tredje danske band på stribe er lykkes at samle størstedelen af Roskildefestivalens danske publikum foran Orange Scene til national rockfest.
Dizzys triumftog tøffede tilbage til fortidenfortsæt med at læse
