»Vi fik en plads i G, mand! Det er så nice!«, råber Danni Li og springer i armene på sin veninde ved indgang east 1 uden for campingpladsen på Roskilde Festivalen, som åbnede officielt, da hegnet væltede klokken 18.
Klokken 18.21 ved øst-indgangen vender Danni Li og vennen Jeppe Rein Rasmussen tilbage til deres to veninder, som står og holder vagt ved et bjerg af oppakning.
Taktikken var lagt på forhånd. De to drenge skulle spæne så hurtigt, de kunne efter horden af festivalgæster, så snart hegnet væltede for at sikre vennegruppen en plads i campingområdet G.
Roskilde Festival: Gå på opdagelse i de nye danske navneOg den vilde begejstring beviser, at det lykkedes.
Jeppe Rein Rasmussen beskriver det som »vildt kaotisk« at løbe.
»Det var et sindssygt adrenalinsus. Jeg er næsten to meter høj, så jeg kunne se langt fremme, at folk begyndte at rejse sig og skubbe hinanden frem. Da vi løb, tænkte jeg hele tiden: 'Taber jeg noget, taber jeg noget?'. Der var kaos«, siger han.
Roskilde Festival er for alvor skudt i gang. Flere end 50.000 mennesker er lukket ind på pladsen, og i år lykkedes det arrangørerne at undgå, at hegnet blev væltet af utålmodige festivalgængere før tid.
Roskilde-debutanter: Vi er et vanvittig seriøst bandPortene blev som planlagt åbnet klokken 18, og ifølge politiet foregik alt efter planen.
»Det var en fin åbning. Det er jo blevet kult, at folk løber hurtigt for at få sig et par kvadratmeter græs, så det er gået helt, som det skulle«, oplyser vagtleder for politiet på Roskilde Festival til Ritzau.
Mega mange knæklys
Fra busholdepladsen ved øst-indgangen kunne man 18:02 se febrilske gæster rejse sig som en publikumsbølge til en fodboldkamp, gribe deres pavillioner, telte og rygsække og i løbet af få minutter skyllede bølgen ind over campingområdet.
Jeppe Rein Rasmussen er glad for, at de løb med og undgik »sidste års fadæse«, hvor han og vennerne kom »alt for sent ind« og måtte slå lejr langt fra festivalpladsen.
Roskilde-debutanter: Vi er et vanvittig seriøst bandDerfor kom han allerede i går til venteområdet ved øst-indgangen for at være fremme i køen.
»Det var lidt hårdt at sove herude. Vi har sovet i skiftehold to timer ad gangen for at holde øje med vores ting«, siger Jeppe Rein Rasmussen.
Hans to veninder, 22-årige Malene Johansson og 21-årige Nanna Skovholst, ankom til venteområdet i formiddags og har holdt vagt ved oppakningen, mens drengene løb. De glæder sig til at komme ind på pladsen og feste.
»Vi har planer om at lave en rave-lejr«, fortæller Nanna Skovholst bag et par store solbriller.
»Vi har skaffet mega mange knæklys, og drengene har pakket et kæmpe anlæg ind i neonfarvet papir«, siger hun.
Hun har været på Roskilde Festival fire gange før, men glæder sig ekstra meget i år, fordi der er »et line-up, der siger spar to«.
Fint vejr i sigte til Roskilde FestivalDer skal ingen tænketid til at svare på, hvad pigerne glæder sig mest til.
»Major Lazor!«, råber de i kor.
Det er til gengæld første gang, 22-årige Malene Johansson skal til Roskilde Festival.
»Jeg frygter virkelig toiletterne, og at der lugter af tis overalt. Det er altid det første, folk fortæller. Og så er her jo allerede vildt meget affald«, siger hun.
Ølbong og en lyserød flamingo
Hvor pigerne står, har græsplænen fået en bleg, gullig farve, og rundt omkring ligger tomme øldåser, tomme chipsposer og tommer dåser af den klassiske Roskilde-nødration: Faaborg dåse-leverpostej.
En gruppe drenge går forbi med et kæmpe anlæg på en grøn trækvogn, hvor en tons-tung bas blæser fra højttalerne, så det føles som at få en knytnæve i brystet.
Den spiller nummert d.a.u.d.a med rapperen Sivas.
Risiko for smattet Roskilde Festival: Her skal du ikke slå teltet opFolk kommer stadig strømmende ud af busserne med backpacker-rygsække, farverige gummistrøvler og alt, hvad man kan få brug for på otte dages festival.
En tragt til en øl-bong. En lyserød plastic-flamingo. En blond paryk, som er kort i toppen og lang i nakken eller »business in the front and party in the back«, som fyren med parykken råber.
Kan altid låne en dåseåbner
Men selvom hegnet væltede efter planen klokken 18:00, var en stor gruppe festivalgæster stadig ikke lukket ind på pladsen fra indgang east 2, da klokken nærmede sig 18:15.
De to veninder 18-årige Cecilie Kadziola og 19-årige Simone Azalie sidder på græsset. Men de tager det helt roligt og glæder sig bare til at mærke stemningen af Roskilde, selvom de har svært ved at forklare, hvad der gør den særlig.
»Det kan ikke rigtig beskrives. Her er bare så frit«, siger Cecilie Kadziola.
Grunden til, at pigerne tager det roligt, er, at de har allieret sig med veninden Marie Aakerman, som står længere fremme i køen ved indgangen. Hun har lilla hår og fire telte i favnen. Klar til at løbe.
Stort dansenavn aflyser koncert på RoskildeEgentlig var det planen, at Marie Aakermann skulle løbe sammen med fire andre venner, men »deres blinde ven var blevet væk«, fortæller hun, så nu er hun alene om at skaffe en god plads til lejren.
Marie Aakerman ved godt, hvorfor festivalen er noget særligt.
»Her er sådan en umiddelbar følelse af fællesskab. Jeg kan sgu aldrig låne en dåseåbner derhjemme, hvis jeg mangler en, men her kan jeg låne så mange, jeg vil«, siger hun og griner.
fortsæt med at læse


























