Der står de så, de to lækre herrer i ålestramme bukser og soler sig i de tilbedende blikke fra de unge piger i pitten, der er ved at tabe tungen ud af ansigtet af lutter forgabthed. Alex Turner og Miles Kane. Sangere, guitarister og frontmænd i The Last Shadow Puppets.
At blive beundret og betragtet som rendyrket sex-symbol. Kan det virkelig være dét, det handler om for Alex Turner, når han sætter Arctic Monkeys på pause og fyrer den af med sideprojektet The Last Shadow Puppets? Det er svært at tro.




























