Pop-dronningen Rosalía og den amerikanske rapper Lil Nas X skal spille på dette års Roskilde Festival. Det oplyser festivalen i dag og løfter samtidig sløret for 32 andre nye musiknavne og fire kunstnernavne.
Det er fire år siden, at den spanske popmusiker Rosalía sidst optrødte på Roskilde, hvor hun bragede igennem med sine latinske toner, der gav hende top-score. Siden har hun udgivet et nyt album, hvoraf sangen ’Despechá’ har domineret hitlisterne.
»Rosalía sprængte både sprogbarrierer og karakterskalaer, da hun første gang besøgte Roskilde Festival i 2019, og i mellemtiden er hun blot vokset yderligere«, siger Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén.
Lil Nas X har ikke været på Roskilde Festivals musikprogram før. Faktisk er det første gang, at amerikaneren betræder dansk jord, når han indtager Orange Scene til sommer. Han er foruden rapper også et queer-ikon for mange verden over, og det er blandt andet derfor, at han kan opleves på dette års Roskilde, forklarer Anders Wahrén:
»Lil Nas X er en banebrydende rollemodel for minoriserede stemmer over hele verden. Hans koncert på Orange Scene bliver et regnbuefarvet festfyrværkeri«.
Han oplyser, at årets program indbyder til »nye drømme og en tro på forandring«.
»Alle musikere, kunstnere og aktivister i dagens offentliggørelse har det tilfælles, at de har modet til at forestille sig en bedre fremtid«, siger han og fortsætter:
»De bidrager med det, som er så vigtigt for os: nye og stærke fællesskaber samt friske perspektiver og løsninger på fremtidens udfordringer«.
Hele listen
Blandt de danske navne på listen finder man Brimheim, hvis »soft grunge-musik« har givet hendes debutalbum fem hjerter af Politikens musikanmelder Pernille Jensen for dets »særligt sårbare rockmusik«. Også musikeren Clara, hvis musik er beskrevet som »popmusikalsk stortalent« inden for genren »Spotify-venlig skandi-pop«, kan opleves denne sommer.
Et andet dansk stjerneskud, der gør sin entré på sommerens festival, er den maskerede rapper D1ma. I efteråret høstede han ros for sine eksperimenterende produktioner – herunder sangen ’Drøm mig væk’, der blev et af årets største hits og landede på en førsteplads på Politikens liste over årets bedste sange. Om sangen skrev musikanmelder Pernille Jensen:
»Det er eskapisme i en verden uden exitstrategi. Men det er også lyden af både dansksproget gaderap og popmusik, der bliver bortført et helt nyt sted hen – sammen. »Ingen af os ka’ dø naturligt/ Alle her, de falder cinematisk«, synger D1MA med et benhårdt poetisk swung på en sang, der kan mærkes helt ind i knoglerne«.
Roskilde Festival har også offentliggjort fire navne inden for kategorien ’Art & Activism’. Her finder vi blandt andet Marikiscrycrycry, som er den London-baserede koreograf Malik Nashad Sharpe, der skaber rytmiske rum med politisk kant. Han er tidligere blevet udstillet på blandt andet Battersea Arts Centre og Center for Human Rights and the Arts, og amerikanerens nye værk ”DARK, HAPPY, TO THE CORE” udvikles særligt til Roskilde Festival.
Fakta
De 34 nye musiknavne
fortsæt med at læse


























