Kirsten Dehlholms sidste værk ’Flammenwerfer’ brænder sig fast i sind og krop og viser, hvor skrøbeligt et grundlag vores virkelighedsforståelse hviler på.

Hun døde i juli. Hendes endegyldigt sidste værk er svimlende smukt

Sådan som det lille kvindekor IKI væves ind i Carl Fredrik Hills billeder, peger det tilbage i instruktøren Kirsten Dehlholms karriere og hendes første år som tekstilkunstner.  Foto: Emma Larsson
Sådan som det lille kvindekor IKI væves ind i Carl Fredrik Hills billeder, peger det tilbage i instruktøren Kirsten Dehlholms karriere og hendes første år som tekstilkunstner. Foto: Emma Larsson
Lyt til artiklen

Langsomt lød de trippende fodtrin gennem den mørkelagte sal. Den gamle dronning var i stoisk form på vej op til sin plads som æresgæst til Festuge-gallaforestillingen i Aarhus.

Overgangens stille øjeblik forstærkede fornemmelsen af, at der var noget, der manglede her i mørket, en anden æresgæst ud over Margrethe: performancedronningen Kirsten Dehlholm. Skaberen af Hotel Pro Forma døde i juli, men nåede at være med til urpremieren i Malmø på ’Flammenwerfer’, hendes sidste, fuldbragte værk (med Marie Dahl som tro sparringspartner).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her