Sidste år kunne The New Yorker fejre 100-års fødselsdag. Det er en identitetsmarkør uden lige at have magasinet til at ligge henkastet på sofabordet, skriver Marie Andersen i denne klumme.

Netflix-dokumentar viser, hvorfor magasin er en ledestjerne for intellektuelle og wannabes

En scene fra den nye Netflix-serie med David Remnick og kollegaer. Han har været redaktør på The New Yorker siden 1998 og hver uge med til at vælge, hvilke af de op til 1.500 indsendte tegneserier der ender i magasinet. Foto: Netflix
En scene fra den nye Netflix-serie med David Remnick og kollegaer. Han har været redaktør på The New Yorker siden 1998 og hver uge med til at vælge, hvilke af de op til 1.500 indsendte tegneserier der ender i magasinet. Foto: Netflix
Lyt til artiklen

Jeg læste engang, at Ole Ernst gerne gik rundt i København med Dagbladet Information under armen. Han havde ikke i sinde at læse avisen, men det sendte sådan et dejligt intellektuelt signal.

Vi er nok mange, der har lavet »en Ole Ernst«. Ikke med Information, men med muleposen fra det legendariske amerikanske magasin The New Yorker, der fungerer som hundefløjte for sjælefrænder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

Mest læste

    1

  1. Mistænkte læger vil frifindes: De er allerede blevet straffet voldsomt af »gnuerne i kløften«

    2. 2

  2. Tag ikke fejl: Donald Trumps konstante udfald mod Nato er ikke spil for galleriet

    3. 3

  3. Kontroversiel 'Deadline'-hovedperson uenig i Lars Bojes afvisning

    4. 4

  4. »Det ville jeg ikke selv gøre«: Mette Frederiksen undrer sig over Mona Juul

    5. 5

  5. Han sidder tilbage med intet andet end en villa ned til Øresund. Stakkels, stakkels mand

    6. 6

  6. Ny restaurant er verdensklasse inden for sin genre

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her