’Julefilmene, vi er rundet af’ er dybt uinteressant, uambitiøs og emmer af amatørarbejde, skriver David Dyrholm i dagens tv-klumme.
Det er virkelig mærkeligt, at Netflix har kastet penge efter sådan noget sjap
Will Ferell vandt hjerter som den barnlige Buddy, der er overbevist om, at han er en nisse. Eller en alf, som det af mærkelige årsager hedder i den danske oversættelse. Foto: Warner Home Video
Lyt til artiklen
Henter...
Jeg havde aldrig troet, at det skulle ske. Ikke at jeg ligefrem hader julen. Det er sådan et stærkt ord. Jeg synes bare, at hele det store højtidsshow er lidt overgearet, lidt stressende. Indsæt selv flere antijulefloskler her.
Sikkert og vist er det i hvert fald, at jeg flere gange i årenes løb er blevet kaldt for ’nissehader’, men selv sådan en fætter kan blive ramt af den pelsbløde og brunkageduftende stemning, vi kender fra denne årstid. Og pludselig sad jeg altså foran fjernsynet og trykkede ’afspil’ til ikke bare en julefilm, men derimod en dokumentar om tilblivelsen (!)af en julefilm. Ja, så så man lige mig. Kald mig nissehader én gang til!
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
