Historikere diskuterer i podcasten ’Kampen om historien’ tv-serien, der blev folkeeje. Men kærlighed gør ikke nødvendigvis blind.

Er der nogen, der ikke elsker 'Matador'? Ja, i hvert fald én DR-vært

Mads Skjern kommer til Korsbæk med sin lille søn Daniel, og lige siden har 'Matador' haft en særlig plads i danskernes hjerter.  Foto: DR
Mads Skjern kommer til Korsbæk med sin lille søn Daniel, og lige siden har 'Matador' haft en særlig plads i danskernes hjerter. Foto: DR
Lyt til artiklen

Slagsmålet mellem historie og litteratur begynder i 1819, hvor den skotske forfatter Walter Scott med ’Ivanhoe’ lancerer en ny genre, den historiske roman. Rationelle historikere kastede sig dengang over den romantiske forfatters løsagtige og unøjagtige brug af et stykke middelalder. Men kritikerne så aldrig, at handlingen skjult handlede om forfatterens egen samtid. At skabe Storbritannien som nation.

Vores egen kultserie ’Matador’, som løb over nationens skærme mellem 1978 og 1982, fik også i sin tid på den historiske hattepuld, samtidig med at den samlede nationen. Ikke mindst i gymnasiet, hvor historielæreren dissekerede Lise Nørgaards pragtserie om den fiktive provinsby Korsbæk for fejl og mangler. Siden har serien jo nærmest afløst kongerækken som pligtstof, hvis man skal bevise sin danskhed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her