Indimellem glemmer man, hvor stor en revolution rygeloven fra 2007 har været. Altså lige indtil den dag, man sætter sig på en bænk i gården med en frokosttallerken fra kantinen og opdager, at man har placeret sig kun få meter fra et af de få rygereservater, der er tilbage, hvor røgen fra tre pulsende kollegaer sejler ind over stykkerne med gravet laks og couscous-salaten som tågebanker fra en bodega på Amager.
Det er ikke kun ulækkert – det føles også som en anmassende overtrædelse af ens intimsfære.




























