Sammen med en sprød, tynd og let brændt bund er smagslagene af fyld det, der gør en god pizza til en himmelsk oplevelse.

Smagssammensætningen er langt fra tilfældig: Fyldet på din pizza er et studie i umami

Tegning Masao Yamazaki
Tegning Masao Yamazaki
Lyt til artiklen

Madkulturer verden over har siden stenalderen fremstillet bagte flade brød, som basalt set blot er lavet af groft- eller finmalet mel af kornsorter eller andre frø rørt op med vand til en vælling eller dej og derefter bagt på en gloende sten eller i en ovn. På brødet er blevet lagt forskelligt fyld, alt efter hvad der var råd til og tradition for. Nogle brød er bagt uden hævemiddel, eksempelvis israelsk matzoh, svensk fladbrød, fransk tarte flambée og mexicanske tortillas. Andre er bagt med hævemidler, eksempelvis indisk naan, mellemøstlig pita og – italiensk pizza. Nogle af de flade brød er sprøde og hårde, andre er bløde, og andre igen – som pizza – er sprøde udenpå og bløde og eventuelt lidt klæge indeni.

Nogle bages ved lav temperatur og andre ved høj temperatur. Det sidste gælder pizza, som bedst bages i stenovn op til 450 grader. Bruningsreaktioner giver nogle af brødene de velsmagende, såkaldte Maillard-forbindelser i skorpen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her