Et ordentligt måltid indeholder mindst to retter. Noget i den retning sagde Anne Knudsen, Weekendavisens mangeårige og desværre nu afdøde chefredaktør, der ud over at bestride et krævende job også de fleste aftener lavede flere retter mad til sin mand og tre børn, da de boede hjemme. Når man alligevel skal lave mad, kan man lige så godt gøre sig umage, var hendes filosofi.
For nylig kom jeg i tanke om Anne Knudsen, da jeg på opfordring fra en læser kastede mig over bogen ’Glukoserevolutionen’ af Jessie Inchauspe. Den handler om, hvordan et stort indtag af sukker, morgenmadsprodukter, ris og pasta giver et ustabilt blodsukker, der resulterer i træthed, vægtøgning og risiko for inflammation i kroppen og dermed en lang række sygdomme. Men bogen kommer også med et bud på en ny afgørende vane.
Hverdagsluksus
Et af bogens råd er følgende: Spis noget grønt inden hovedmåltidet. Især hvis måltidet indeholder stivelse som ris og pasta. Så bliver blodsukkerstigningen ikke så markant. Jeg skal ikke kloge mig på den videnskabelige evidens af rådet, men det giver mening på mange andre fronter.
En grøn forret er en nem og hverdagsluksuriøs måde at få flere grøntsager på. Faktisk kan der nemt glide et par hundrede gram grønt ned i sådan en servering, og er der noget, vi har brug for, er det masser af grøntsager. Helst mange forskellige og gerne 500 gram om dagen. Derfor har jeg de seneste aftener blandt andet serveret bagte rødbeder på en bund af kålskud toppet med lidt gedeost og overhældt med balsamico-vinaigrette, kogte artiskokker med koldt smør og lynsyltet kinaradise med kål og kimchi. Det kan også være mindre avanceret som spinatblade/kålblade med olivenolie og lidt hakkede nødder, strimlet fennikel med lidt appelsin og sorte oliven over eller bare et delebræt med grøntsagsstave dyppet i hummus og pesto.
Det tager ikke lang tid at lave en ekstra grøn servering, men investeringen er god. Det er en måde at introducere børnene for nye grøntsager og smagskombinationer på og trække måltidet, så der bliver tid til at vende stort og småt i løbet af dagen.
Den helt store gevinst
En grøn forret lægger desuden en bund, så der bliver spist lidt færre frikadeller, når de efterfølgende bliver serveret. Forretten kan også passende laves af andre i familien, så flere kommer med i køkkenet. Endelig er det også en måde at bruge rester på. Men den helt store gevinst er, at det højner måltidet og hæver det over den almindelige hverdagstristesse, der nemt kan indfinde sig lige nu.
Tanken er naturligvis næsten udmattende i et land, hvor vi bruger mindre og mindre tid på det daglige måltid, og alle helst skal arbejde på fuld skrue, men jeg vil alligevel opfordre dig til at give det en chance.
fortsæt med at læse
