En af de første grønne retter, jeg for alvor forelskede mig i, var dhal. Den indiske linseret, der ud over at være en smagsmæssig sansebombe har den fordel, at den stort set kan laves, selv om køleskabet er tomt. Har du løg, krydderier, linser og måske lidt koriander på lager, er du godt kørende. Men faktisk har vi vores egen udgave af dhal dybt gemt i vores kogebøger. Nemlig gule ærter.
Den stammer fra en tid før det industrielle landbrug, en tid, hvor vi i stor stil dyrkede bælgfrugter i Danmark. Faktisk har vi dyrket ærter i Danmark siden bronzealderen. Det var smart, for de kunne holde sig vinteren igennem. Vi har derfor vores egne helt unikke sorter, og takket være frøsamlere og fremsynede mennesker er de ved at blive dyrket igen, men på et lille areal.
